I Wadi el-Jarf findes verdens ældste, kunstigt anlagte havn. Havnen, som ligger i et område ved Egyptens Rødehavskyst, ca. 119 km syd for Suez, er fra Egyptens 4. dynasti (ca. 2613-2494 f.v.t.). Fundet af havnen blev annonceret i april 2013 af franske og egyptiske arkæologer.

Faktaboks

Også kendt som

Wadi al-Jarf havnen

Arkitektur

I området ved havnen og længere inde i landet findes der flere menneskeskabte strukturer. Den primære struktur er en L-formet ca. 150 meter lang og ca. 10 meter bred mole eller kaj, som er bygget med relativ små stenblokke, der stadig kan ses ved lavvande. I det område, som molen afskærmer, fandt man 21 stenankre under vand, hvilket indikerer, at det var her, skibene lå til anker.

En stor rektangulær bygning, 57 m × 32,5 m, er anlagt ca. midtvejs mellem molen, og en række opbevaringsgallerier inde i landet var sandsynligvis et magasin og inddelt i 13 lange rum. Bygningen er opført på resterne af en tidligere bygning, som formentlig blev brugt til administration, dvs. et tidligt havnekontor.

Omkring 200 meter fra strandkanten fandt man 99 ankre af kalksten i en midlertidig struktur, muligvis et improviseret lager. Mange af ankrene har påskrevne hieroglyffer med rødt blæk, som sandsynligvis var navnene på de skibe, som lagde til i havnen.

Tre grupper af bygninger er fundet ca. 500 meter nordvest for selve havneområdet. De er rektangulære, og rummene er organiseret i et cellelignende mønster kendt fra barakker til arbejdere andre steder i Egypten. Det betyder muligvis, at bygningerne fungerede som midlertidig beboelse for sømændene.

En række af ca. 30 opbevaringsgallerier blev udhugget i mindre klippefremspring eller lave bakker af kalksten længere inde i landet, ca. 6 kilometer fra molen. Opbevaringsgallerierne er mellem 16 og 34 meter lange og er normalt 3 m brede og 2,5 m høje. Inde i gallerierne lå flere båd- og sejlfragmenter, nogle årer og talrige stykker af gammelt tov. Blandt de store stenblokke, man brugte til at lukke og forsegle opbevaringsgallerierne, blev et større antal papyri og papyrusfragmenter fundet; de knytter sig bl.a. til den afsluttende del af byggeriet af Cheopspyramiden.

Havnens formål

Havnen dannede udgangspunkt for ekspeditioner fra det egyptiske fastland til Sinaihalvøen for at tilgå forskellige miner med forskellige materialer, bl.a. kobber, turkis og andre halvædelsten. Havnen kan også have været brugt til at udsende handelsekspeditioner til landet Punt, som var et endnu ikke identificeret område langs Rødehavet, hvor egypterne tilsyneladende kunne handle sig til eksotiske varer, fx røgelse og røgelsestræer. Man har fundet talrige keramikkrukker til opbevaring af mad og vand, og adskillige af krukkerne har indskrevet hieroglyffer i rødt blæk med navne på personer eller skibe, hvilket angiver deres tilhørsforhold eller destination.

Havnen blev sandsynligvis grundlagt allerede i Snofrus regeringstid (2613-2589 f.v.t.) og udviklet i særdeleshed under sønnen Cheops (ca. 2589-2566 f.v.t.), hvis navn er indskrevet på nogle af de tunge kalkstenblokke på stedet. Der er enkelte spor af brug i den tidlige del af det 5. dynasti (ca. 2494-2345 f.v.t.), hvorefter havnen sandsynligvis blev forladt og opgivet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig