Radionuklidbehandling er behandling (terapi) af visse sygdomme med radioaktive stoffer (radionuklider). Princippet er at udnytte, at nogle stoffer vil koncentreres i sygt væv. Hvis der indgives en radioaktiv variant af stoffet, vil dette væv blive bestrålet indefra, hvorved det syge væv kan nedbrydes helt eller delvist.
radionuklidterapi
Et eksempel på dette er brugen af radioaktivt jod til behandling af nogle tilfælde af forhøjet stofskifte (thyreotoksikose, Basedows sygdom), hvor sygdommen skyldes for høj aktivitet af skjoldbruskkirtlen (thyreoidea). Grundstoffet jod koncentreres naturligt i skjoldbruskkirtlen. Ved at benytte den radioaktive isotop jod-131 (131I) i passende mængde, kan man give skjoldbruskkirtel-vævet en ønsket stråledosis. Derved går noget af vævet til grunde, og kirtlens funktion nedsættes.
Radioaktivt jod kan også bruges i behandling eller efterbehandling af kræft i skjoldbruskkirtlen (thyreoideacancer). Ligesom sundt skjoldbruskkirtelvæv (thyreoideavæv) vil thyreoideacancervæv have forhøjet optag af jod, og det kan derfor bestråles indefra med jod-131.
Celler, der vokser hurtigt, optager mere fosfor (P) end andre celler. Den radioaktive isotop fosfor-32 (32P) kan derfor bruges til behandling af vise blodsygdomme, hvor de syge celler har for stor vækstintensitet, fx polycytæmi, hvor der er for mange blodceller i blodet.
Strontium og samarium er to grundstoffer, som optages i aktive knogleceller. De radioaktive isotoper strontium-89 (89Sr.) og samarium-153 (153Sm) kan benyttes til smertelindring (palliativ behandling) hos patienter, hvor prostatakræft eller brystkræft har spredt sig til knoglerne. Kræftcellerne vokser og deler sig hyppigere end sunde celler, og kræften i knoglerne får derfor et højere optag end det sunde knoglevæv.
Eksemplerne beskrevet ovenfor tog udgangspunkt i optagelsen af det enkelte grundstof. Radionuklider kan også indgå i større molekyler, som er biologisk aktive, fx antistoffer eller cellegift. Dermed udvides antallet af stoffer, som der kan behandles med.
Især i forhold til kræftbehandling forskes der i at finde nye kombinationer af radionuklider og biologisk aktive molekyler, som optages i det væv eller organ, som skal behandles.
Afhængigt af både typen af radionuklid, og hvilken aktivitet, der er givet, kan patienten forbigående bestråle sine omgivelser. Derfor er skal der i nogle tilfælde tages strålehygiejniske hensyn i de første døgn efter behandlingen. Det drejer sig typisk om at undgå at være tæt på andre mennesker i denne periode, især børn og gravide.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.