Strålehygiejne er al virksomhed, agtpågivenhed og regel- og kontrolværk, der skal sikre, at mennesker ikke udsættes for unødig eller utilsigtet, skadelig stråling.

Faktaboks

Også kendt som

strålebeskyttelse

Udtrykket bruges mest i forbindelse med medicinsk brug af ioniserende stråling, herunder røntgenapparatur, strålebehandling og brug af radioaktive isotoper (nuklearmedicin), men er vigtigt også for industriel brug af radioaktive kilder.

Der er udarbejdet internationale og nationale grænseværdier for, hvilke stråledoser den generelle befolkning må udsættes for, og hvor store stråledoser man må udsættes for, hvis man arbejder med strålekilder. Der er særligt fokus på stråling til børn, og derfor er grænserne for gravide medarbejdere skrappere end grænserne i øvrigt.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig