sårheling

Sårheling er den proces, der "reparerer" vævsskader i huden eller underliggende væv efter en skade, operation eller sygdom. Hvis den øverste del af huden (epidermis) er gennembrudt, og skaden har ramt underhuden (dermis), sker sårhelingen med en vis ardannelse.

Efter et rent snit i huden (fx kirurgisk) bringes sårrandene i nær kontakt med hinanden ved syning, lim, hæfteklammer eller strips. Den snævre spalte imellem dem fyldes med et protein (fibrin), der dannes af udsivet blod. Herefter vokser bindevæv og blodkar ind i såret. Omkring ti dage senere har bindevævsarret så meget styrke, at man i mange tilfælde kan fjerne det, der holdt sårrandene sammen.

Efter vævstab eller knusninger, eller hvor sårrandene ikke kan bringes i kontakt, sker ardannelsen langsommere, fordi henfaldent væv skal nedbrydes, og der kommer ofte inflammation. Der kan også komme en komplicerende infektion. Defekten fyldes langsomt med nyt bindevæv med mange kar (granulationsvæv). I begge tilfælde dækkes overfladen ved overvækst med hud. Hypertrofiske (fortykkede) ar eller keloid kan dannes efter lokaliserede betændelser og vævshenfald. Sårhelingen styres af vækstfaktorer.

Ar i huden kan være abnormt fortykket og danne permanente hævelser (keloid).