serigrafi

Trykformen til serigrafi består af tre dele:

• en ramme
• et væv
• en stencil

Trykformen har to formål: at danne fundament for trykbilledet og at dossere korrekt farvemængde. En ramme af træ eller aluminium overtrækkes med et fintmasket væv (net), som limes fast på rammen. Dette gøres meget præcist, mekanisk med fx en pneumatisk vævstræk-ker, så vævet sidder helt stramt og med ensartet spænding. Det kan sammenlignes med opstrengningen af en tennis- eller badmintonketsjer. Vævet limes typisk på rammen med en epoxylim. Når vævet sidder korrekt på rammen, kan det bruges mange gange. Vævet overtrækkes nu med en flydende, lysfølsom emulsion, som lukker hele vævet. Dernæst skal trykbilledet nu overføres til vævet på rammen. Det gøres enten via en positiv film, således at de ikke-trykgivende områder bliver hærdet af belysningen og lukker vævet, mens selve trykbilledet på filmen forhindre, belysningen af emulsionen og efterlader emulsionen uhærdet. Belysningen af rammen kan også foretages direkte fra en projektor. Efter belysning udvaskes/spules rammen med vand, hvilket efterlader åbent væv, der hvor emulsionen ikke har fået lys. Det betyder, at serigrafifarven vil kunne trænge igennem trykformen, der hvor der er åbent.

En film (trykbilledet) bliver projekteret op på serigrafirammens stencil. Dermed kan man fremstille et stort trykbillede med en ”lille” film.

Serigrafivævet er vævet af enkelttråde, som væves sammen til en ensartet, stabil og fleksibel vævstruktur. Sidstnævnte er især vigtigt for farveoverførslen. Nylon og polyester er de mest anvendte materialer til serigrafivæv. Men i rotationsmaskiner anvendes væv af rustfrie ståltråde. Nylon bruges hovedsageligt, hvor pasning og præcision ikke er de vigtigste faktorer. Den er ekstrem holdbar og bruges meget til en-farvede ordrer i store oplag, fx emner med ujævne overflader. Polyester har samme strukturelle egenskaber som nylon, men er mere stabilt, hvorfor polyesteren er mest brugt, hvor der kræves fin pasning i flerfarvetryk. Rustfrit stål er væsentligt dyrere end polyester og nylon, hvorfor det kun anvendes, når følgende krav stilles: stencilholdbarhed, modstandsdygtighed over for farvens opløsningsmidler, stort og tungt farvereservoir, ekstrem fin pasning og trykning af fine detaljer. Vævtyperne bliver betegnet ved trådantal (antal tråde pr. cm) og trådtykkelse. Valget af den korrekte vævtype til den enkelte ordretype er afhængig af, hvor meget farveforbrug der er, trykbilledets detaljefinhed og stencilens holdbarhed. Vævtyper findes med et trådantal på ca. 12–200 tråde pr cm. Som hovedregel kan man sige, at jo færre tråde pr. cm, jo dårligere support for trykbilledet, og jo kraftigere farvelag. Her ses tre vævtyper med samme antal tråde pr. cm. Som det ses, er trådtykkelsen afgørende for åbningen imellem trådene og dermed også for, hvor meget farve der kan slippe igennem vævet.

Trådene findes i fire tykkelser:

• S = Light grade thin = 50–70 % åbning.
• M = Medium grade thick = 30–40 % åbning.
• T = Thick grade = 35–40 % åbning.
• HD = Heavy duty = 20–35 % åbning.

Eksempler på trådantal og trådtykkelse til forskellige produkter:

• 34T – 49T Sportstasker, denim o.l.
• 49T – 77T Tekstiler med grov og sugende overflade (fx T-shirts og flag)
• 77T – 100T Plakater, salgsdisplays, ”neonfarver” og metallicfarver, lakering.
• 100T – 120T Halvtoneraster op til 26 l/cm, bogstaver med fine streger,
• selvklæbende etiketter.
• 130T – 165M Fine halvtoneraster op til 54 l/cm

Den anden måde at beskrive vævtyperne på forholder sig til tråde pr. cm/inch sammen med tråddiameter: EX: Væv 120-34 betyder 120 tråde/cm. hvor hver tråd har en diameter på 34 my (diameteren gælder for en ”uvævet” tråd). Denne betegnelsesform erstatter efterhånden de førstnævnte betegnelser, således at fx:

• 120-31 = 120S
• 120-34 = 120T
• 120-40 = 120HD

Desuden beskrives vævet med en række forskellige bogstavbetegnelser:

• PET = Trådmaterialet
• W = White
• Y = Yellow
• CY = Spun, dryed, yellow
• PW = Plain Weave
• TW = Twill Weave
• OSC = One Side Calandered

EX: PET 1000 140-34Y PW OSC

Trådene i serigrafivævet skal være monteret i en vinkel på 0° og 90° – i forhold til rammen. Ingen af CMYK-farvernes rasterdrejninger må ligge i samme vinkel som vævtrådene, derfor skal der mindst være 7,5° drejning i forhold 0° eller 90°. Dette gælder for positive retvendte film.

Allerede ved valg af vævtype og emulsionstykkelse har man også valgt, hvor meget farve der er mulighed for at trykke med. Men der er også mulighed for at justere mængden af trykfarve eller farvelaget ved hjælp af raklen.

• rakeltryk
• rakelvinkel
• rakelskarphed
• rakelhastighed

Ved disse maskiner ligger tryksubstratet fladt på et ”bord” under rammen. Substratet er typisk fastholdt ved hjælp af vakuum. Denne type trykning kan foregå ved ca. 300–1.200 tryk i timen. Der findes en stort antal af maskinformater med dette princip, med ramme-størrelser fra 39 x 51 cm til 2 x 3 meter. Rammen er spændt fast i bagkanten og vippes op, så tryksubstratet kan ilægges eller udtages.

Her er rammen helt fastspændt, og hele rammen hæves vertikalt, når tryksubstratet skal ind og ud. Trykningen kan foregå ved ca. 1.000–2.000 tryk i timen og med rammer fra ca. 40 x 60 cm til 2 x 4 meter.

Cylindermaskinerne trykker hurtigere (op til ca. 6.000 tryk i timen) og med mere præcis pasning. Rammestørrelser på ca. 55 x 75 cm til 1,2 x 1,6 meter. Dette princip anvendes også ved tryk på cylinderformede emner (fx flasker). Her er det trykemnet (fx flasken), der er cylinderen.

Her er rammen cylinderformet (rund og hul). Trykfarven og raklen ligger inde i rammen. Der kan trykkes på endeløse baner, så disse maskiner anvendes typisk til trykning af store oplag af fx tekstiler, gulvbeklædning (fx linoleum) og vægbeklædning (fx tapeter). Men også mange etiketmaskiner anvender denne serigrafitype.