Skizotypisk sindslidelse er en psykisk forstyrrelse præget af excentriske overbevisninger og adfærd samt kontakt- og affektmæssige begrænsninger. Der er tale om træk, der også kan ses hos personer med skizofreni, blot i mildere form.

Faktaboks

Etymologi

Ordet skizo kommer af græsk schizein 'spalte, kløve'

Også kendt som

skizotypi

Som diagnostisk betingelse skal symptomerne have præget personen i mindst 2 år. Ved skizotypisk sindslidelse må der ikke på noget tidspunkt have været karakteristiske symptomer på skizofreni som fx hallucinationer og vrangforestillinger.

Klassifikation

I WHO's internationale diagnosesystem, ICD-10, defineres skizotypisk sindslidelse (eng. schizotypal disorder) som et mønster af symptomer, ud af flere mulige kombinationer, uden noget dominerende symptombillede. På den måde er der ikke en entydig fremtrædelsesform. Med udgivelsen af ICD-10 i 1992 blev sindslidelsen klassificeret sammen med skizofreni og andre psykotiske forstyrrelse, som den blev antaget at være beslægtet med.

I det amerikanske diagnosesystem, fra DSM-III frem til det nuværende DSM-5, har skizotypi været klassificeret som en personlighedsforstyrrelse under betegnelsen skizotypisk personlighedsforstyrrelse (eng. schizotypal personality disorder).

I DSM-5 indgår der i definitionen af skizotypisk personlighedsforstyrrelse bl.a. paranoide ideationer (eng. paranoid ideations), som ikke betragtes som et psykotisk symptom og således ikke ikke regnes for at være vrangforestillinger (eng. delusions). Desuden fremhæver DSM-5, at man ved autismespektrumforstyrrelser nogle gange kan se symptomer svarende til skizotypi. Her forekommer skizotypiske symptomer dog overvejende i perioder med ydre psykisk belastning, hvilket ikke er tilfældet ved autismespektrumforstyrrelser. Diagnosen skizotypisk personlighedsforstyrrelse forudsætter i DSM-5, at de skizotypiske symptomer ikke blot har præget patienten i over 2 år, men også præger tilstanden, når patienten ikke er under ydre belastning.

Skizotypi

Skizotypi blev oprindelig defineret af den ungarske psykiater Sandor Rado (1890-1972) som forslag til en diagnose, der omfattede manifestationer, der er genetisk beslægtet med skizofreni. Denne genetiske sammenhæng blev senere understøttet og yderligere søgt forklaret af den amerikanske psykolog Paul E. Meehl (1920-2003). Dokumentationen for den genetiske forbindelse mellem skizotypi og skizofreni har bl.a. taget udgangspunkt i danske adoptionsstudier, hvor forskere fandt at slægtninge til personer med skizofreni ofte har latente symptomer på skizofreni, svarende til symptombilledet ved skizotypisk sindslidelse. Dette har således været WHO's grundlag for at gruppere skizotypi sammen med skizofreni, som det aktuelt er gældende i både ICD-10 og ICD-11.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig