testikelsygdomme

Snoning af testiklen (torsio testis) sker ved, at testiklen roterer omkring sit ophæng, dvs. sædstreng og blodkar. Sygdommen forekommer hos spædbørn og i 10-25-årsalderen og viser sig ved akut opstået hævelse af pungen på den syge side eller pludselig opståede smerter nedadtil i maven eller i den ene side af pungen. Ved snoningen ophæves testiklens blodforsyning med risiko for, at det hormonproducerende og sædproducerende væv går til grunde. Tilstanden kræver akut operation, hvorunder snoningen ophæves og testiklen syes fast til skillevæggen i pungen. Da den anden testikel også har risiko for snoning, syes den også fast under operationen.

Manglende nedstigning af en testikel (kryptorkisme) forekommer hos ca. 5 % af nyfødte drenge og er forbundet med forøget risiko for nedsat forplantningsevne. Tilstanden påvises ved rutinemæssig børneundersøgelse. De fleste testikler kommer på plads i pungen uden behandling. Manglende nedstigning kan behandles med hormonindsprøjtninger, som medfører nedstigning hos ca. 25 %. Sker dette ikke, foretages der operation. Operationen kan udføres som et- eller to-stadie procedure alt efter sværhedsgraden af tilstanden.

Årebrok (varicocele) er åreknuder i de blodårer, der omgiver sædstrengen. Sygdommen er oftest til stede på venstre side og medfører sjældent symptomer. Tyngdefornemmelse kan dog forekomme. Årebrok kan være medvirkende årsag til nedsat forplantningsevne. Operation er kun nødvendig, hvis der er udtalte gener eller nedsat forplantningsevne.

Vandbrok (hydrocele testis) er en væskeansamling mellem de hinder, der ligger rundt om testiklen. Vandbrok kan forekomme som komplikation til betændelse i bitestikel eller testikel samt ved svulster heri. Vandbrok medfører hævelse af pungen og tyngdefornemmelse, men sjældent smerter. Er et vandbrok meget generende, kan det behandles kirurgisk. Kirurgisk behandling foretages kun, hvis der er daglige gener.

Sædbrok (spermatocele testis) er en klase af små sædvæskeansamlinger, som poser ud fra testiklen eller oftere bitestiklen. Sædbrok kan være svært at adskille fra vandbrok ved almindelig undersøgelse, men undersøges væskeindholdet, vil der findes sædceller i et sædbrok og fravær heraf i et vandbrok. Er et sædbrok meget generende, kan det behandles kirurgisk. Kirurgisk behandling foretages kun, hvis der er daglige gener.

Bitestikelbetændelse (epididymitis) er en hyppig komplikation til urinvejsinfektion hos mænd med dårlig tømning af urinblæren. Under vandladning med højt tryk presses urin over i sædlederne, og hvis urinen er bakteriefyldt, fx med colibakterier, kan bakterierne vandre til bitestiklen og udvikle en betændelsestilstand her. Symptomerne er hævelse, rødme og ømhed af pungen og evt. kulderystelser. Den mest intense ømhed vil ofte være på pungens bagside. Der undersøges for bakterier i urinen, og der evt. tages blodprøver for at vurdere betændelsestallene. Pungen kan undersøges med ultralydsscanning.

Hos yngre mænd kan bitestikelbetændelse skyldes infektion med Chlamydia-bakterier ved seksuel overførsel. Infektion med gonorré kan også medføre bitestikelbetændelse.

Behandlingen består af antibiotika samt understøttelse af pungen med stramme underbenklæder, nettrusser eller et bærebind (suspensorium). Ubehandlet kan bitestikelbetændelse medføre dannelse af en byld i pungen (scrotal absces) eller testikelbetændelse. Er der betændelse i begge bitestikler, kan tilstanden medføre nedsat forplantningsevne pga. efterfølgende ardannelse, som blokerer sædcellernes passage gennem bitestiklen. Dette er dog sjældent.

Testikelbetændelse (orchitis) skyldes oftest overgriben af bakteriel infektion fra bitestiklen. Det samlede sygdomsbillede kaldes epididymo-orchitis. Sygdommen medfører hævelse og smerter i pungen ofte ledsaget af feber.

Testikelbetændelse med virus er sjældent, men det ses ved fåresyge med infektion af parotitisvirus i testikelvævet. Ved fåresyge kommer hævelsen ca. en uge efter den primære infektion i ørespytkirtlen. Behandlingen består i sengeleje og støtte af pungen med en bandage kaldet suspensorium. I sværere tilfælde gives der kortvarig behandling med binyrebarkhormon.

Testikelkræft (cancer testis) forekommer oftest i 18-45-årsalderen. Danmark har den højeste hyppighed af testikelkræft i verden med ca. 300 tilfælde om året. Svulsten opdages oftest tilfældigt ved påvisning af en knude, der ikke er øm, eller hævelse i den ene halvdel af pungen. Den primære behandling består i operation med fjernelse af den syge testikel. Samtidig tages der ofte en lille vævsprøve fra den anden testikel for at udelukke kræftforstadier (germ cell neoplasia in situ (GCNIS)) i denne. Ved store svulster eller spredning af kræften til andre organer (metastaser), fx lymfeknuder eller lunger, gives der efterbehandling i form af kemoterapi eller strålebehandling. Tidligere medførte sygdommen høj dødelighed, men moderne kemoterapi har medført, at prognosen i dag er god ved testikelkræft, idet over 95 % er langtidsoverlevere. I Danmark følges alle patienter i mindst fem år efter behandling.

• mandesygdomme
• andrologi
• testikler