Ved svigtende produktion af testosteron hos mænd kan testosteronforbindelser tilføres medicinsk. Hvis testosteron tages som tabletter, nedbrydes det hurtigt i leveren, før det når målorganerne. Derfor bruges der som regel forbindelser af testosteron, der injiceres intramuskulært eller optages gennem huden fra et plaster eller en gelé, der smøres på huden. De injicerede testosteronforbindelser frigives langsomt til cirkulationen, og injektionen skal gentages cirka hver tredje måned.
Ved sygdomme eller tilstande, der fører til nedsat produktion eller bortfald af al egen produktion af testosteron, vil den medicinske tilførsel doseres, så man genopretter normalt testosteronniveau i kroppen. Doseringen følges ved at måle koncentrationen af testosteron, LH, hæmoglobin eller hæmtokrit i blodprøver.
Ved sådanne fysiologiske doser af testosteron vil effekter og bivirkninger være sammenlignelige med dem, man finder hos en person, der har normalt testosteronniveau i kroppen. Risikoen for bivirkninger afhænger af dosen, der bruges, præparatet (tabletter, plaster, injektion), alder og individuelle variationer i respons på behandlingen. Blandt de mest almindelige effekter og bivirkninger ved opstart af testosteronbehandling er øget tendens til akne, vægtøgning og øget blodtryk på grund af øget indhold af salt og vand i kroppen, vækst af prostata, mandligt hårtab, øget muskelmasse, øget hæmoglobinkoncentration i blodet, blodpropper i ben og eventuelt lunger og psykiske forandringer, som ændret seksuallyst og øget aggressivitet.
Androgenbehandling skal ikke anvendes ved kræft i prostata, og forsigtighed skal udvises ved sygdomme i lever og galdeveje. Ved hormonfølsom prostatakræft er der indikation på, at effekterne af testosteron hæmmes ved at give antiandrogener som bikalutamid eller flutamid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.