thai (sproget)

Fra et nationalt thailandsk synspunkt kan sproget thai siges at omfatte fire hoveddialekter: centralthai eller siamesisk, nordthai eller kammüang, nordøstthai og sydthai. Nordthai er et gammelt skriftsprog med egen litteratur; nordøstthai er historisk set en dialekt af lao. Standardsproget i tale og skrift er centralthai, der bl.a. omfatter Bangkokthai.

Thaisprogets udvikling har været præget af den buddhistiske kultur med islæt af hinduisme, og der er optaget mange ord fra sanskrit og pali, fx wicaj eller wicha 'videnskab' og phasa 'sprog'. Disse indiske ord kan ofte kendes på, at de har flere stavelser, mens oprindelige thaiord er enstavelsesord. Thai har også låneord fra kinesisk, mon og khmer.

Den ældste sikre sproglige overlevering er fra 1300-tallet. Skriften blev udviklet på grundlag af de to kulturelt dominerende skriftsprog mon og khmer. Retskrivningen går næsten lige så langt tilbage og viser ikke de betydelige ændringer, der er sket i udtalen i de forløbne 700 år, og som bl.a. består i, at stemte og aspirerede konsonanter i ordbegyndelse er faldet sammen, hvad der har udløst en udvikling af ordtoner, fx fem distinktive ordtoner i centralthai.

Der er udpræget forskel på talesproget for mænd og kvinder. I høflig tale afslutter mænd hver sætning med den grammatiske partikel khrap , mens kvinder bruger den tilsvarende partikel kha . Ligeledes bruger kvinder og mænd forskellige udgaver af det personlige pronomen 'jeg'. I høflig tale bruger mænd phom , mens kvinder bruger dichan .

Thai har ni vokalfonemer, som alle findes i både en kort og en lang udgave, samt 21 konsonantfonemer. Thai er et tonesprog og har fem distinktive toner.

Ligesom det er tilfældet for mange andre østasiatiske sprog, er thai et udpræget isolerende sprog, som gør thai udpræget brug af talordsklassifikatorer.

I thai er der en udbredt anvendelse af flere verber i rækkefølge, såkaldte serielle verber. I serielle konstruktioner bliver verberne ofte semantisk svækket til at have en relationel betydning som i aw ma haj egl. 'tage komme give', dvs. 'hente (noget) til (én)'.

Ordstillingen er som oftest subjekt – verbum – objekt.

Af danske låneord fra thai kan nævnes navnet på den moderne kampsport muay thai . Derudover begrænser låneorden sig i store træk til forskellige kulinariske udtryk, som pad thai , panang , massaman , khao pad og pad kra pao .

• thai (folket)
• Thailands sprog
• taisprog