Tongansk er et polynesisk sprog, der tales på Tonga af rundt regnet 90.000 mennesker. Sammen sproget på Niue anses tongansk at tilhøre den tongiske undergruppe inden for den polynesiske sproggruppe. Tongansk anses for at være det mest konservative af de moderne polynesiske sprog.

Faktaboks

Også kendt som

lea fakatonga

Det tonganske sprogs struktur

Tongansk har fem vokalfonemer: a, e, i, o, u, og 12 konsonantfonemer: m, p, f, v, n, t, s, l, ŋ, k, ʔ, h. Vokalfonemerne findes i både korte og lange udgaver. Lange vokaler angives med makron (en lige linje) over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū, ligesom i de fleste andre polynesiske sprog. Den glottale lukkelyd [ʔ] angives med en omvendt apostrof ʻ ligesom på samoansk. Fonemet [ŋ], der udtales som ng i dansk synge, skrives i retskrivningen som ng.

Ordstillingen i tongansk er verbum – subjekt – objekt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig