uddannelse i Letland

Der er elleve års undervisningspligt, herunder to obligatoriske år i et førskoleprogram for 5- og 6-årige. Førskoleprogrammet betragtes som første fase af den almene uddannelse og skal sikre, at alle børn har de nødvendige sproglige og personlige kompetencer inden grundskolen påbegyndes. Alle børn skal gennemføre førskolen inden de fylder 7 år. Derefter følger den egentlige grundskole, som varer ni år.

Letland har både offentlige og private skoler. De offentlige skoler er gratis, mens der er forældrebetaling i de private, som dog modtager offentlig støtte, – primært til lærerlønninger. Kommunerne kan også give støtte til private skoler.

Der er mange private skoler i Letland, men de er ofte mindre end de offentlige skoler. Private skoler udgør omkring en ottendedel af alle skoler, men modtager kun knapt 2,5 procent af eleverne i grundskolen. De private skoler har nogle frihedsgrader i forhold til de nationale læseplaner og kan eksempelvis tilbyde undervisning på flere sprog eller specialiserede tilbud inden for idræt og kunst. Det er også muligt at anvende en anden undervisningspædagogik end den, der er standard i de offentlige skoler.

Russisk, som har været undervisningssprog i nogle private skoler, er ved at blive udfaset og i 2024 blev der gennemført en ny reform vedrørende russisk som fremmedsprog. Fra skoleåret 2026-2027 vil muligheden for at have russisk som andet fremmedsprog udfases og erstattes med et af de officielle sprog i Den Europæiske Union (EU) eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Da det første fremmedsprog i grundskolen er engelsk, vil russisk først kunne læres som tredje fremmedsprog og tidligst i gymnasiet.

De to reformer har vakt kritik fra organisationer, der repræsenterer det russisktalende mindretal. De argumenterer for, at reformerne krænker rettighederne for elever med russisk som modersmål, og at manglen på kvalificerede lærere vil føre til et fald i undervisningens kvalitet. Undervisnings- og Videnskabsministeriet vurderede i 2022, at reformerne vil påvirke 17 procent af lærerne i førskolen og grundskolen. På grund af vanskelighederne med implementeringen af reformen har den lettiske regering flere gange tilført skolerne flere midler til efteruddannelse af lærere.

Den seneste reform om fremmedsprog blev vedtaget i april 2024 under indtryk af den russiske invasion af Ukraine i 2022. Tilhængerne af reformen argumenterer for, at den vil styrke Letlands integration i Europa og forbedre mulighederne for at udnytte de europæiske udvekslingsprogrammer samt mulighederne på det europæiske arbejdsmarked.

Der findes grundlæggende tre typer af ungdomsuddannelser, som frit kan afholde deres egne optagelsesprøver. Det almene gymnasium (ģimnāzija) har til hovedopgave at forberede eleverne til videre studier på universitetet. Erhvervsgymnasiet (arodgimnazija) er rettet mod en videregående erhvervsmæssig kvalifikation, og ungdomsprofessionsskoler (profesionālās izglītības iestāde) tilbyder erhvervsuddannelser. Det almene gymnasium varer tre år, og erhvervsskolerne varer enten tre eller fire år. Der er også korte erhvervsskoleuddannelser på et til to år (arodskola), som tilbydes elever, der har haft vanskeligheder med at bestå grundskolen. Disse elever tilbydes et eller to års erhvervspraktik og -uddannelse, inden de tager grundskolens afgangsprøve.

Der findes i alt 19 universiteter (universitāte) fordelt på 14 offentlige og 5 private, som tilbyder enten akademiske eller professionsuddannelser. Det er gratis at studere ved de offentlige universiteter. De tre bedst placerede i internationale undersøgelser, som The Times Higher Education Ranking i 2024, er Rigas Tekniske Universitet, Letlands Universitet og Riga Stradins Universitet, der henholdsvis er placeret som nummer 721, 781 og 951.

PISA-undersøgelsen i 2022 viste, at 19 procent af de studerende følte sig ensomme, hvilket er højere end OECD-gennemsnittet på 16 procent. Til gengæld var lidt færre studerende, henholdsvis 17 og 18 procent, end gennemsnittet ikke tilfredse med livet.

Generelt er uddannelsesniveauet i Letland højt sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Andelen, som har fuldført en ungdomsuddannelse, er højere end OECD-gennemsnittet, mens andelen, som har gennemført en videregående voksenuddannelse, ligger lidt under gennemsnittet.

Der er forskelle på kvinder og mænds uddannelsesniveau. Flere mænd end kvinder stopper med at uddanne sig efter grundskolen, men forskellen er størst i de videregående voksenuddannelser, hvor næsten halvdelen af kvinderne har gennemført en, mens det kun gælder for knapt 30 procent af mændene.

Der er flere kvinder end mænd, som studerer samfundsvidenskab, jura og erhvervsøkonomi og på læreruddannelserne. Kvinderne dominerer også indenfor sundhedsuddannelserne, humaniora og landbrugsuddannelserne, hvorimod der er flere mænd end kvinder, som studerer en af STEM uddannelserne.