valgdeltagelse

Valgdeltagelse i procent siden 1984
Valgdeltagelse
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Valgdeltagelsen ved et valg er den andel af de valgberettigede, der ved det pågældende valg gør brug af deres valgret; valgdeltagelsen opgøres som regel i procent.

Deltagelse i valg er en vigtig form for politisk deltagelse, og under alle omstændigheder er det den mest udbredte. En høj valgdeltagelse anses normalt også for noget ønskværdigt. Det skyldes dels, at de valgte organers demokratiske legitimitet derved øges, dels en mindre risiko for, at bestemte sociale grupper — tilsigtet eller utilsigtet — får mindre indflydelse på valgresultatet (og dermed også på fremtidige politiske beslutninger), end de ellers ville have fået.

Det kan være vanskeligt at sammenligne valgdeltagelsen i forskellige lande, dels fordi der nogle steder er stemmepligt, dels fordi en del af de potentielle vælgere i nogle lande af forskellige grunde ikke er optaget på valglisten. Valgdeltagelsen varierer også efter den betydning, vælgerne tilægger valgene på forskellige niveauer, og efter om der er reel spænding om udfaldet.

I lande, hvor alle borgere med valgret ikke automatisk optages på valglisten (som det fx sker i Danmark), skal vælgerne normalt selv sørge for at blive registrerede som vælgere. Det får alle ikke gjort, så antallet af vælgere med valgret er mindre end antallet af borgere, der potentielt kunne have valgret. Fx i Sydafrika har kun ca. 70 % af dem, der teoretisk kunne have valgret, tilmeldt sig registeret over vælgere.

I lande, hvor mange potentielle vælgere ikke har valgret, giver det derfor god mening at opgøre valgdeltagelsen i % af VAP (voting age population, dvs. antallet af borgere over valgretsalderen), som er et godt skøn over hvor mange, der teoretisk kunne have haft valgret.

Valgdeltagelse i danske valg

I Danmark har valgdeltagelsen ved de 26 folketingsvalg siden september 1953 ligget mellem godt 80 og knap 90 %; i 2022 var valgdeltagelsen 84,2 %, hvor den i 2019 var 84,6 %, og i 2015 85,9 %. Der har således ved de seneste par folketingsvalg været tale om et beskedent fald i valgdeltagelsen. Valgforskerne har ikke hidtil kunnet give en god forklaring på denne nedgang – og ingen ved derfor, om den vil fortsætte ved det folketingsvalg, der kommer i 2026.

Ved kommunalvalg har deltagelsen normalt ligget 10-15 procentpoint lavere, men med betydelige variationer fra kommune til kommune. Pga. samtidigheden ved tripelvalget den 20. november 2001 steg valgdeltagelsen i de fleste kommuner betydeligt og endte næsten alle steder på omtrent samme niveau som ved folketingsvalget.

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg og regionalvalg har også været faldende ved de seneste par valg. I 2021 var valgdeltagelsen ved kommunalvalget 67,2%. Hvis tendensen fortsætter, vil der altså igen være mindre end 2/3 af alle vælgere, der deltager i kommunalvalget 2025.

Den systematiske forskel på valgdeltagelsen ved folketings- og kommunalvalg forklares bl.a. af, at mange vælgere ser kommunalvalgene som mindre vigtige end folketingsvalgene, også selv om kommunalvalgene har afgørende betydning for karakteren af mange vigtige serviceområder (skole, dagpleje, fritidsordninger, ældrepleje m.m.).

Valgdeltagelsen varierer en del mellem forskellige sociale grupper og er generelt størst blandt kvinder, veluddannede, midaldrende, vælgere med god indtægt og vælgere med dansk statsborgerskab. Hvis alle disse egenskaber er til stede hos en gruppe vælgere, vil valgdeltagelsen nemt nå over 90 %, mens fravær af alle fem egenskaber betyder, at valgdeltagelsen kan ligge på beskedne 10-20 %. Man taler derfor somme tider om vælgernes A- og B-hold.

Tilsvarende er der i 2021 forskel på valgdeltagelsen i landets 98 kommuner, som varierer mellem 55,9 % (Brøndby) og 82,4 % (Fanø). En del af kommunerne i Hovedstadsområdet lå generelt lavt med valgdeltagelsesprocenter på 60 % eller lavere, samtidigt med at andre lå over 75 % (Allerød, Dragør og Hørsholm).

Valgdeltagelsen ved valgene til Europa-Parlamentet lå tidligere omkring 50 %, men har været stigende ved de tre seneste valg. I 2019 var den således 66,1 %.

Læs mere i Lex

Kommentarer (3)

skrev Finn Andersen

“I Danmark har valgdeltagelsen ved de 25 folketingsvalg siden september 1953 ligget mellem godt 80 og knapt 90 %; i 2019 var deltagelsen 84,6%”.

Der har som bekendt været folketingsvalg i 2022 - er dette folketingsvalg medregnet i de 25 folketingsvalg, eller er det i dag 26 folketingsvalg, der har været afholdt siden september 1953?

svarede Jørgen Elklit

Det er naturligvis 26, og teksten vil straks blive rettet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Valgteorier og valgmetoder

Jørgen Elklit
Professor emeritus; Aarhus Universitet

Det sker

Skoleelever til skriftlig afgangsprøve sidder foran computere ved borde opstillet på rækker i en gymnastiksal.

Karakterer og karakterskalaer

Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.

Tropiske cykloner

Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.

USA's højesteret

USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet