Vena portae hepatis er det latinske navn for portvenen, altså venen som fører blod med næringsstoffer fra tarmene til leverporten.
Venen samler blod fra mavesækken, tarmen, milten og galdeblæren og ligger bag hovedet af pancreas i højde med 2. lændehvirvel (L2). Den dannes ved retvinklet sammenkobling af den vertikale vena mesenterica superior (som fører venøst blod fra mavesækken, tyndtarmen og højre del af tyktarmen) og den horisontale vena lienalis (som fører blod fra milten og resten af tyktarmen). Portvenen går skråt opad mod indgangen til leveren, hvor den deler sig i to, i en ramus dexter og en ramus sinister, som går ind i hver sin halvdel af leveren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.