Venstreforskydning er en betegnelse for den fordeling af hvide blodlegemer, hvor der ses en større andel umodne former. Ordet henviser til, at leukocytmodning typisk afbildes med de modne celler til højre og de umodne til venstre.

Denne fordeling mellem modne og umodne former af hvide blodlegemer afspejler, at knoglemarven, hvor cellerne dannes, producerer flere hvide blodlegemer end normalt, og at de endnu umodne celler i knoglemarven træder over i blodet. Dette ses typisk ved bakterielle infektioner. I et blodudstryg ses således, at antallet af granulocytter med todelt cellekerne (stavkernet) er øget, og at andelen af fuldt modne granulocytter med 3-5 lapper (segmentkernet) er tilsvarende nedsat.

Ved venstreforskydning ses en øget fraktion af de stavkernede granulocytter, som ligger lige til venstre for de fuldt modnede segmentkernede granulocytter
Af /Open Education Alberta.
Licens: CC BY NC 4.0

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig