Landkommunerne var domineret af landbrug, og mange bønder havde bierhverv som fx produktion af lyngtørv og, især i den østlige del af kommunen, produktion af jydepotter. Ved kysten var der også erhverv som søfart og fiskeri.
Agerjorden blev fortrinsvis drevet som græsmarksbrug, og på de store hedeområder græssede kreaturer og får. Hedeopdyrkningen kom for alvor i gang med tiltag som mergling og kunstgødning, og arealet med agerjord voksede.
Græsmarksbruget og de store engstrækninger ved Varde Å-systemet gav gode muligheder for opdræt af kreaturer, der senere blev solgt. Også mælke- og smørproduktion var centrale elementer i landbruget. En del blev eksporteret til Hamborg, og efterhånden som dampskibene gjorde det muligt også til England. Især bacon var populært på det engelske marked. I Varde blev det saltede og røgede produkt produceret på flere slagterier i byen, og i 1871 gik flere købmænd sammen i Det Forenede Flæskesalteri i Varde. Efterspørgslen på færdigproducerede landbrugsvarer blev kun større, da Tyskland og England i 1890’erne standsede importen af levende dyr, og i 1882 oprettede nogle gårdmænd på Ølgodegnen landets første andelsmejeri i Hjedding. Udbyttet var godt, og i løbet af de næste 40 år var der andelsmejerier i alle den daværende kommunes sogne.
Tidligere havde handelshusene i Varde opkøbt landbrugets produkter og eksporteret dem til Hamborg og England via havnen i Hjerting. Med andelsbevægelsens opkomst overtog landbrugets organisationer selv denne eksport. Ændringerne i landbrugets produktion og organisation bevirkede, at mange bønder gik fra selvforsyning til mere specialiseret drift, bierhvervet forsvandt, og pengeøkonomien og butikshandelen bredte sig. Dette resulterede i fremkomsten af små oplandsbyer som Nørre Nebel, Oksbøl, Tistrup, Ølgod, Næsbjerg, Nordenskov og Ansager, hvoraf flere med tiden fik station. De forsynede landbruget med kunstgødning, foderstoffer og dagligvarer. Fra slutningen af 1850’erne til slutningen af 1870’erne steg antallet af gårde og huse i bymæssig bebyggelse fra 1.404 til 1.687, en stigning på over 20 %.
Andelstanken bredte sig også til dagligvarer, og i 1868 blev der oprettet en brugsforening i Varde, der skabte konkurrence for de andre handlende. Dette førte i 1870 til en Højesteretsdom, der fastslog, at brugsforeningen ikke var en købmandshandel og derfor ikke skulle løse næringsbevis, hvilket fik principiel betydning for brugsforeninger over hele landet.
Industri var der kun i Varde, hvor Peder Thomsen Bruun i 1898 åbnede et jerntrådsspinderi på Vestervold. I 1913 stod han bag landets første stålstøberi, som dog måtte lukke produktionen allerede i 1914 pga. forsyningsproblemer som følge af 1. Verdenskrigs udbrud. I 1918 blev værket købt af Nakskov Skibsværft. Byen havde et par store håndværksvirksomheder, som dampbødkeriet C.C. Lund & Søn og Birchs Jernstøberi, som hovedsagelig producerede landbrugsredskaber, der solgtes lokalt. Der var nogle store købmandsgårde samt mange små butikker.
