Konstruktionstegninger- og modeller af orlogsskibe

Den todimensionelle grafiske fremstilling af skibe har været kendt siden 1500-tallet. Dog er det vigtigt at skelne mellem skibstegninger og konstruktionstegninger. Skibstegningens primære formål var at give beskueren eller bygherren en forestilling om skibets proportioner, antallet af kanoner samt udsmykning. Konstruktionstegningen var derimod en regulær arbejdstegning. Et afgørende element i fremstillingen af egentlige konstruktionstegninger var, at man ønskede en flåde af ens skibe med samme egenskaber, bedre styring af byggeprocessen samt at mindske spildet af kostbar egetømmer. Ved hjælp af konstruktionstegningerne var man i bedre stand til at kontrollere, om det færdige produkt var i overensstemmelse med de fastlagte specifikationer.

I 1800-tallet bestod et komplet tegningssæt af seks elementer: en angivelse af skibets hoveddimensioner, tegning af spantet i plan og profil, et tværsnit, et siderids, en plan af dækkene samt en tegning af ornamenterne. Senere kom sejl- og rigningstegninger. Tegningerne af spantet samt sideridset var de eneste, som blev approberede, hvorfor de fungerede som juridisk bindende dokumenter.

På Rigsarkivet er en række skibstegninger, der dateres til den første fjerdedel af 1600-tallet. Disse er formodentligt udarbejdet af David Balfour, som var kongens skibsbygmester fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1620’erne. Rigsarkivets tegninger gengiver skibet todimensionelt, hvorfor man ikke kan tale om en egentlig konstruktionstegning.

I 1692 ansatte man Ole Judicær som fabriksmester på Holmen. Fra dette tidspunkt og frem til i dag har man i den danske flåde bygget skibe efter konstruktionstegninger.

Udover konstruktionstegninger har man også benyttet sig af konstruktionsmodeller. Den historiske modelsamling på Holmen blev oprettet i 1670, men fremstillingen af skibsmodeller var på dette tidspunkt ikke noget nyt og epokegørende. Konstruktionsmodeller har formentlig en lige så lang historie, som orlogsskibene. Samlingens ældste konstruktionsmodel er fra før 1690, hvorfor det er usikkert, hvorvidt modellerne overhovedet har tjent et konstruktionsmæssigt formål.

Dog blev der i fabriksmester Ole Judichærs embedsperiode fremstillet modeller af så godt som samtlige skibe. I forbindelse med hans tiltrædelse i 1729 blev en instruks udarbejdet, hvori det eksplicit er nævnt, at han skal fremstille en model efter den approberede konstruktionstegning. Instruksen belyser dermed konstruktionsmodellernes virke, da de tredimensionelle modeller var anvendelige i det praktiske orlogsskibsbyggeri.

I løbet af 1730’ernes ser det ud til, at konstruktionsmodellerne mister sin oprindelige betydning, da hovedvægten nu lægges på konstruktionstegningen, der både får en teknisk-administrativ og juridisk betydning. Det er ikke længere modellen, der udgør det bærende led i konstruktionsprocessen, hvorfor den herefter primært fungerer som en tredimensionel visualisering af de ofte teknisk komplicerede konstruktions- og sammenføjningsprincipper. Konstruktionsmodellerne benyttedes herefter også som et led i undervisningen af nye konstruktionsofficerer

Efter modelsamlingens etablering i 1670 blev modellerne samlet i materialehuset på Bremenholmen, hvortil der senere knyttedes et modelværksted. Fra dette tidspunkt ved man med sikkerhed, at der er fremstillet skibsmodeller, som et led i selve skibskonstruktionen. I 1745 fik samlingen en betydelig tilvækst og omfattede i alt 32 orlogsskibe og mindre fartøjer, 5 modeller af pumper og pumpeværk samt tre modeller af muddermaskiner.

I 1795 blev samlingen ramt af en stor ildebrand, som havde sit udspring på Gammelholm. Her mistede man mere end 120 modeller, hvoraf hovedparten tilhørte den ældste del. Der hersker en del uenighed om, hvorvidt englænderne i 1807 forgreb sig på modelsamlingen, men meget taler for, at samlingen på Nyholm blev udsat for et omfattende tyveri.

Læs mere om Databasen Orlogsbasen

Læs videre om

• Orlogsskibene
• Holmens historie
• Teknologi og skibe på Holmen
• Kunst på Holmen
• Videnskab på Holmen

Se alle artikler fra Orlogsbasen

Se den originale database: Orlogsbasen.dk