Christen Lodberg Friis, 3.8.1699-22.2.1773, læge. Født i Visby ved Ribe, død i Kbh. (Frue), begravet i Frue k. Efter at være blevet student 1716, privat dimitteret, studerede F. medicin bl.a. i udlandet 1721-24. 1722 var han immatrikuleret i Helmstedt, 1723 i Leiden. Han blev dr.med. 1725. Han praktiserede derefter i Kbh., var læge ved Vajsenhuset 1734-53 og stadsfysicus i Kbh. 1734-47. Han konkurrerede 1739 om et professorat i medicin, sejrede ikke, men blev s.å. professor extraordinarius, 1746 professor medicinæ designatus og 1747 professor ordinarius. Som professor hørte han til den gamle skolastiske skole, men forsømte for øvrigt sin undervisning og undskyldte sig med sit svage helbred og sin store lægepraksis. Fra 1762 fik han Christen Friis Rottbøll til vikar. Han har ikke efterladt sig skrifter af nogen betydning. – Medlem af Videnskabernes selskab 1750, universitetsrektor 1755. – Justitsråd 1761. Etatsråd 1769.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.