Agnolo Bronzino

Agnolo Bronzino var en italiensk maler, der var virksom i Firenze.

I 1515-1530 var Agnolo Bronzino elev af og senere medarbejder hos Jacopo da Pontormo. Som selvstændig mester markerede han sig som Firenzes ledende portrætmaler og var fra 1540 hofmaler hos hertug, senere storhertug Cosimo 1. Medici.

Agnolo Bronzino er skaberen af det manieristiske hofportræt. Det distancerede blik i de porcelænsagtige ansigter og dragtens minutiøst gengivne elegance stiller en aristokratisk rolle til skue; den demaskeres dog ved de lange, nervøse hænder og dystre, undertiden urolige og trange rum. Samme tidstypiske tvetydighed viser den berømte allegori Venus og Amor (1545, National Gallery, London).

Også i Agnolo Bronzinos religiøse maleri gør den manieristiske elegance og kompleksitet sig gældende med Eleonora af Toledos kapel i Palazzo Vecchio i Firenze (1540-1546) som hovedværket. I lyset af modreformationen hælder hans sene værk mod større enkelhed og strenghed.