Eiler Schrøder, Eiler Abelsen Schrøder, senest 1602-før 6.7.1625, billedskærer. Det har længe været erkendt at en række arbejder i Næstvedegnens kirker fra begyndelsen af 1600erne fortsætter og udvikler traditionen fra Abel S. den ældres værksted. Dele af prædikestolen i Næstved Skt. Mortens kirke (1602) synes at være skåret af samme hånd som tilsvarende stole i landsbykirker, fx i Lundby (1606), og snitværker i Fakse (1612–15) og især i Kongsted (1619) viser hvorledes den samme billedskærer omskaber sin stil fra stiv højrenæssance til svulmende senrenæssance. Efter at disse arbejder hypotetisk er blevet tilskrevet S., der nævnes i Næstved 1607–20, har et heldigt arkivfund med absolut sikkerhed knyttet mesterens navn til hans hovedværk, den ejendommelige prædikestol i Herlufsholm (1623) hvis stil genkendes i flere epitafier i Næstved Skt. Peders og Præstø kirker. Dristige, usædvanlig elegante kompositioner og slanke, bevægede figurer, kunstnerisk beslægtede med den yngre bror Abel S.s, kendetegner disse senere arbejder af S.
Det sker
Bliv klar til valg
Ny quiz! Hvor meget ved du om valg i Danmark? Test dig selv med 8 hurtige spørgsmål.
Jeffrey Epstein
I næste uge skal Repræsentanternes Hus i USA stemme om, hvorvidt alle de såkaldte Epstein-filer skal offentliggøres. Jeffrey Epstein var en amerikansk finansmand og dømt sexforbryder.
Klimaforandringer
Verdens lande er i disse dage samlet til klimakonferencen COP30 i Brasilien, hvor man forsøger at nå til enighed om global klimapolitik. Forskning viser, at hovedårsagerne til de klimaforandringer, der finder sted nu, er menneskeskabte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.