Johan Strøm

Johan Strøm, Johan Niels Aleksander Strøm, 21.12.1898-11.12.1958, socialminister. Født i Vejgård ved Ålborg, død i Ålborg, begravet i Vejgård. S. havde en opvækst som mange arbejderbørn. Efter folkeskolen var han bydreng og derefter fabriksarbejder (Ålborg Værft). Her blev han tillidsmand på arbejdspladsen til han 1928 blev formand for Fabriksarbejdernes fagforening i Ålborg og samtidig 1930–32 formand for Arbejdernes fællesorganisation. Fra 1932 valgtes han i hjembyen til folketinget til sin død og opgav straks sine lokale hverv. Ved opstillingen havde han konkurreret med og sejret over Hans Hedtoft der var foreslået af hovedkontoret ɔ: Stauning. Under sin tid som lokal fagforeningsleder havde S. markeret sig som en yderst håndfast formand, men også, når dagsordenen var udtømt, som en glad sanger og digter. Der er en fortælling om at perronen var fyldt med partifæller og sangerkammerater da han i november 1932 rejste til København for at tage plads i folketinget, og ventetiden gik med vekselvis sange og taler. På Christiansborg afløste S. en af partiets pionerer, redaktør N. C. Christensen (1860–1941). Han afløste ham også som en trofast og ihærdig talsmand for Ålborg og Ålborgegnens interesser. Udadtil markerede han sig ellers ikke stærkt, men havde inden for gruppen en solid position, noget mere renlivet marxist end det ellers var tilfældet. 1945 blev han medlem af gruppebestyrelsen og af partiets forretningsudvalg og var med i den delegation der forhandlede med kommunisterne om sammenslutning med socialdemokratiet. – Da Hans Hedtoft dannede regering 1947 blev S. socialminister og fortsatte til regeringens afgang 1950. Han overtog samme post 1953 (30.9.-1.11.1953 tillige arbejdsminister); ved trektntregeringens dannelse i maj 1957 førte konstellationerne mellem regeringspartierne til at han måtte træde tilbage. I sin første ministertid fik S. gennemført en række reguleringer af sociale ydelser. 1948 og 1950 fik alders- og invalidepensionisterne, der økonomisk var sakket bagud, betydelige forhøjelser; andre væsentlige fornyelser var bortfald af sygekassegrænsen som kriterium for deltagelse i skolebespisning (1948), indførelse af husmoderafløsning (1949) og friere skøn ved tildeling af invaliderente (1950). I sin anden ministerperiode gennemførte han 1956 folkepensionsloven. S. kunne være hård og kantet, navnlig på vælgermøderne, men i rigsdagen var han smidig og opnåede ofte resultater ved sine evner til at tale med modparten. Inden for partiet førte han gerne an ved muntre lejligheder, han digtede og han sang, og ved gruppemøder kunne han opløse en knudret situation med en munter og træfsikker bemærkning.