P.W. Jessen

P.W. Jessen, Peter Willers Jessen, 13.9.1793-29.9.1875, læge. Født i Flensborg, død på Hornheim ved Kiel, begravet i Kiel. J. studerede medicin i Berlin, hvor Horn og Heim var hans lærere, og navnlig Horn vakte hans interesse for psykiatrien. Endnu før sin promotion til doktor i Kiel 1820 blev han udnævnt til overlæge ved den nyopførte sindssygeanstalt ved Slesvig der åbnedes 1.10.1820, forøvrigt den første europæiske anstalt (tegnet af C. F. Hansen) indrettet efter den franske psykiater J. E. D. Esquirols principper. I denne stilling vandt han hurtigt ry som banebryder for den nye retning inden for behandlingen af sindssyge der da begyndte at gøre sig gældende. Han var en af de første anstaltlæger der søgte at afskaffe de gamle tvangsmidler og gennemføre det senere efter englænderen John Conolly opkaldte "no-restraint-system", ligesom han søgte at indrette et landbrug ved anstalten til beskæftigelse af de sindssyge. Hans anstalt var i en årrække den eneste virkelige kuranstalt for sindssyge i Skandinavien. Også patienter fra Norge og Sverige indlagdes hyppigt der, således bl. a. Esaias Tegnér (1840–41). J. var også en af de første der opstillede en teori om abnormiteter i nervesystemet som årsag til sindssygdomme, og stillede sig herved i modsætning til de psykologiske skoler. 1845 opgav han sin anstrengende stilling ved den efterhånden store statsanstalt og åbnede s.å. en privat sindssygeanstalt ved Kiel som han efter sine lærere Horn og Heim kaldte Hornheim. Han fortsatte dog utrættet sit videnskabelige arbejde og holdt forelæsninger ved Kiels universitet. Af hans videnskabelige arbejder må fremhæves hans originale beskrivelse af dementia paralytica som en selvstændig sygdomsenhed (1838). Han kaldte hypotetisk lidelsen for tabes nervosa. Først sønnen P. W. J. den yngre satte den 1857 i forbindelse med hjernesyfilis. 1855 udgav J. et lige så selvstændigt værk, Versuch einer wissenschaftlichen Begründung der Psychologie hvor han længe før C. Lange udkaster tanken om, at ikke blot følelserne men også spontane indfald, drømme og syges delirier har deres årsag i de legemlige organer, navnlig hjerte, det sympatiske nervesystem og hjerne, og ikke er psykisk fastholdt, højst psykisk provokeret. J. var en begavet, højt værdsat personlighed, afholdt i kollegiale kredse. Han var medstifter af den slesvigske lægeforening (1832) og i mange år en virksom formand for denne. – Dr. phil. h.c. i Kiel 1870. Tit. professor 1833. R. 1837.