Peder Jespersen (kgl. konfessionarius)

Peder Jespersen, 9.11.1647-3.11.1714, kgl. konfessionarius. Født i Helgeland i Nordlandene, død i Kbh., begravet sst. (Holmens k.). J. blev dimitteret fra Trondhjem 1665, opholdt sig derpå i tre år i huset hos prof.teol. Hans Wandal og tog 1668 attestats. Derefter rejste han i flere år udenlands og studerede især i Leiden, Utrecht og Oxford. Hans rejsedagbog viser at han ikke blot gav sig af med teologiske og filosofiske (cartesianske) studier men også nærede en levende interesse for medicin og botanik. 1672 kom han tilbage til Kbh. og blev 1675 på sin store velynder Peder Griffenfelds anbefaling kaldet til sognepræst i Stenstrup og Lunde på Fyn. Det blev senere fremført som en af anklagerne mod Griffenfeld, at han skulle have modtaget en større pengesum af J. i anledning af denne udnævnelse, men der blev intet bevist derom. 1680 blev J. tillige provst i Lunde hrd. 1688 lod Christian V ham prædike for sig og fandt sådant behag i ham at han udnævnte ham til kgl. konfessionarius i afdøde dr. Hans Leths sted. 1689 blev han dr.teol.bullatus. I sin høje stilling synes J. at have gjort god fyldest. Han roses især for at have været en stor "Sandheds Elskere", der med nidkærhed og uden personsanseelse foreholdt de fornemme hoveder der var betroet hans sjælesorg deres dyder og laster. Han var også kendt for sin veltalenhed. Vidnesbyrd om denne foreligger endnu i nogle omfangsrige, men indholdstomme ligprædikener, bl.a. over Niels Juel, 1699 og gehejmeråd Marcus Gøye, 1704. I adskillige afskrifter kendes hans tale i anledning af elefantordenens indstiftelse Et dobbelt Clenodie i de Hellige og Herlige, 1694 (trykt udg. 1774) som er bygget op over Davids salme 16, vers 3. I håndskrift haves også hans Betragtninger over Troens Artikler (u.å.) som er en forholdsvis enkel fremstilling af den ortodokse dogmatik, der også er mere konkret end sædvanligt på denne tid. Som kgl. konfessionarius nød J. megen tillid, bl.a. var han medlem af kommissionerne for tilvejebringelse af en ny salmebog 1696 og for indretningen af teologisk embedseksamen 1705, ligesom han deltog i arbejdet vedrørende fattigvæsenet og de reformerte. Som konfessionarius var han tillige skolark for Fr.borg latinske skole som han viste stor interesse. Ikke mindst lærerpersonalet havde altid i J. en trofast og forstående talsmand. Sin indflydelse ved hove skal han ifølge traditionen også have benyttet til fordel for sin gamle velynder Griffenfeld, idet det skal skyldes ham at Christian V til sidst gav sit minde til at denne måtte komme bort fra Munkholm.