Poul Madsen

Poul Madsen, 1527-30.10.1590, biskop. Født i Køge, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). M. dimitteredes 1543 fra Køge til Kbh.s universitet, hvor han fik Niels Hemmingsen til privat-præceptor og oplærtes i hans praksis-orienterede og lidt rationalistiske teologi, der havde mere tilfælles med Philipp Melanchton end med Luther. M. drog 1550 udenlands og studerede i hvert tilfælde i Leuwen. 1554 var han tilbage i Kbh. hvor han s.å. tog magistergraden og blev professor pædagogicus. 1557 blev han professor i græsk og 1560 i dialektik. s.å. valgtes han til universitetets rektor (ligesom senere 1577 og 1589), men allerede 1562 gik han over i kirkelig virksomhed, idet han efter forudgående valg blev beskikket til Hans Tausens efterfølger som biskop i Ribe. Kun syv år senere - 1569 - forflyttedes han til Sjællands bispestol og blev som sådan 1570 tredje professor i teologi. Med megen højtidelighed kreeredes han til dr.teol. af sin gamle lærer Niels Hemmingsen. Skønt han både personligt og teologisk stod Hemmingsen nær, var han med til at opfordre ham til at tilbagekalde sin nadverlære 1576. Siden fik han en betydelig indflydelse på afgørelsen af næsten alle kirkelige og akademiske sager. Hos kongehuset stod han højt i gunst. Frederik 11 nærede stor tillid til hans personlighed og lod ham blive adskillige nådesbevisninger til del. 1572 viede han kongen til prinsesse Sophie af Mecklenburg, og 1577 dobte han prins Christian (IV). 1590 hilste han på universitetets vegne kong Jacob VI af Skotland velkommen med en latinsk tale. - M.s forfatterskab er ikke meget omfattende. Stor andel havde han i den reviderede bibeloversættelse af 1589, den såkaldte Frederik lis bibel, og 1580 besørgede han en ændret udgave af alterbogen der især fik betydning ved kun at bringe den nye kollektrække. I det hele består hans produktion mest af skrifter der var direkte foranledigede ved hans embedsvirksomhed, således en række latinske bededags-prædikener der skulle tjene til monster for præsterne. Bededagsprædikenerne viser ham som fortsætter af den oprindelige teologiske linje i Danmark: synderne nævnes ved navn og forpligtelserne over for øvrigheden understreges. M. gør i ingen henseende indtryk af at have været en original begavelse, men takket være sit lyse hoved, sin samvittighedsfulde embedsførelse og sin ikke ubetydelige opportunisme havde han held til at holde sig fremme i første række.