Profil og samarbejde
Marie Juul Ørnstrup (f. 1980) er speciallæge i endokrinologi og Ph.D. fra Aarhus Universitet. Hun arbejder som afdelingslæge ved Hormon og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital og er tilknyttet Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, som ekstern lektor.
Marie Juul Ørnstrup har været fagansvarlig for Binyrer på Lex siden 2025.
Hendes forskning omfatter en række hormonelle lidelser, herunder binyrebarkinsufficiens, Cushings syndrom, medfødt binyrebarkhyperplasi (også kendt som adrenogenitalt syndrom), hypogonadisme, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) samt endokrine sygdomme forbundet med genetiske varianter. Hun har publiceret videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter som for eksempel The Lancet Regional Health – Europe og Human Reproduction Open.
Marie Juul Ørnstrup er aktiv som bestyrelsesmedlem i Dansk Endokrinologisk Selskab, og bidrager til udfærdigelser og revideringer af nationale behandlingsvejledninger for samme selskab. Hun er ydermere kontaktlæge for patientforeningen "Addisonforeningen".