Desuden kan du læse om 14 danske herregårde. Beskrivelserne viser forskellige sider af herregårdenes historie. Der er herregårde, som har bestået hos samme slægt i århundreder, 'nye herregårde' fra 1800-tallet og herregårde, som blev nedlagt eller forsvandt. Nogle herregårde har været beskedne forpagtergårde under et større gods, andre har stået tomme i årtier, atter andre har været hovedsæde for rige slægter. De arkitektoniske udformninger er meget forskellige, ligesom herregårdene har forskellige funktioner i dag, og det viser de danske herregårdes historie mellem pragt og forfald. Du kan læse om disse 14 herregårde:
- Den midtsjællandske herregård Bregentved har siden 1746 været ejet af adelsslægten Moltke og er i dag blandt landets allerstørste godser. Herregården er et eksempel på, hvordan en almindelig mand gennem kongelig tjeneste kunne erhverve et stort godsimperium.
- Herregården Clausholm ligger syd for Randers. Hovedbygningen fra 1686 er blandt Nordeuropas smukkeste og bedst bevarede herregårde i barokstil. I 1753 anklagede fæstebønderne ved Clausholm deres godsejer ved retten for at forøge arbejdsbyrden på herregårdens marker til det urimelige.
-
Egeskov på Sydfyn er en af landets bedst kendte herregårde og berømt for sin smukt bevarede hovedbygning fra renæssancen. I slutningen af 1900-tallet blev Egeskov etableret som turistattraktionen ’Egeskov Slot’, og det er et af de mest succesfulde eksempler på moderne oplevelsesøkonomi på de danske herregårde.
- Herregården Frederiksdal på Lolland hed oprindeligt Grimsted efter den landsby, hvor herregården var beliggende. Frederiksdal er et eksempel på en herregårds omskiftelige tilværelse med forskellige navne, skiftende størrelse, forskellige tilhørsforhold og status.
-
Kirstineberg blev oprettet så sent som 1773 og var resultat af nedlæggelsen af kronens rytterdistrikter på Falster. Kirstineberg blev senere igen delt i to selvstændige herregårde, Gammel og Ny Kirstineberg. Den er et eksempel på 'nye herregårde' og de mange delinger og udparcelleringer, der var typiske for godserne i 1800-tallet.
-
Grubbesholm i Vestjylland blev oprettet som herregård i 1600-tallet. I 1761 blev den i fællesskab købt af fæstebønderne under godset. De overtog deres egne gårde som selvejere og udstykkede herregårdens marker. Grubbesholm er et de tidligste eksempler på de såkaldte godsslagtninger, som i slutningen af 1700-tallet medførte, at op mod 1/3 af herregårdene i Vestjylland forsvandt.
- Lidt uden for Faaborg ligger Hvedholm, der er en gammel herregård. Hvedholm er gennem historien nedarvet blandt tre af Danmarks største adelsslægter og blev første gang omsat i handel så sent som i 1928. På Hvedholm ser man eksempler på den overdådige livsstil, der udfoldede sig på landets største godser sidst i 1800-tallet, og som sluttede brat med lensafløsningen i 1919.
-
Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 og fungerede som forpagtergård under grevskabet Knuthenborg. Knuthenlund er et eksempel på en mindre herregård, som blev skabt med det formål at rationalisere driften under et større gods.
-
Roskilde Kloster blev indviet som kloster i 1232. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, og dets jorder inddraget under kronen, som oprettede en herregård. I 1699 stiftedes Roskilde adelige Jomfrukloster som det første i landet. Klosteret er et eksempel på 1700-tallets adelige stiftelser, der ydede kost og logi til ugifte adelskvinder.
-
Rydhave ligger på sydsiden af Limfjorden og har i tidens løb været ejet af de kendte adelsslægter Rosenkrantz og Sehested. Rydhave er et atypisk eksempel på en vestjysk herregård, som oplevede en ny opblomstring i 1800-tallet og har bevaret en herskabelig hovedbygning.
-
Rygård på Fyn blev i midten af 1700-tallet købt af Adam Gottlob Moltke, en af landets rigeste og mægtigste adelsmænd. Efter hans død indgik Rygård mellem 1793 og 1916 i stamhuset Moltkenborg. Rygård fungerede som avlsgård under det større gods, der havde hovedsæde på Glorup.
- Herregården Sandbjerg blev grundlagt i 1571 af hertug Hans den Yngre, der ejede godser i store dele af Slesvig. Senere blev Sandbjerg gjort til hovedsæde i grevskabet Reventlow, som var det eneste grevskab i hertugdømmet Slesvig. Slægten Reventlow var en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsslægter, og den ejede Sandbjerg i hele 250 år.
- Nederlagene i 1600-tallets krige med Sverige betød, at mange af kronens herregårde, fx Vilhelmsborg, overgik til kreditorer for at dække gældsposterne. Den hollandske købmand Gabriel Marselis samlede på denne måde store godsbesiddelser syd for Aarhus, deriblandt Vilhelmsborg. Sønnen Vilhelm Marselis ophøjede herregården til baroniet Vilhelmsborg i 1673.
-
Voergaard blev opført af biskop Stygge Krumpen til Børglum som en befæstet gård, men allerede i 1534 blev herregården indtaget af Skipper Clements hær og brændt ned. Ingeborg Skeel opførte senere i 1500-tallet en hovedbygning i renæssancestil, der var en af landets smukkeste og rigeste. Voergaard herregård er et eksempel på, hvordan en kvinde kunne blive en rig og magtfuld godsejer.
Dette tema er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.