Skønt Vejle Amts Avis allerede dagen efter Niels Kjeldsens død omtalte hans tapperhed, var det først i 1881, en egentlig heltemyte opstod, da bladet Vort Forsvar i sit første nummer berettede om Niels Kjeldsens kamp. Heri blev det hævdet, at Niels Kjeldsen ikke var flygtet, men havde taget kampen op på stedet; at han havde besejret tre fjender i tvekampe med sabel, hvorefter han fejt blev skudt ned bagfra; og at hans kamp efterfølgende var blevet anerkendt fra preussisk side, mens hans drabsmand var blevet afskediget i vanære. Det var en fortælling, der i miniformat gengav den heroiske fortælling om de danske soldaters kamp ved Dybbøl, hvor kun numerisk og materiel underlegenhed havde ført til nederlaget, og preusserne efterfølgende anerkendte den danske tapperhed. I modsætning til Dybbøl-fortællingen gav Niels Kjeldsen-myten imidlertid også mulighed for en personkult, som endda havde en bondesoldat i centrum – en trumf i propagandaen over for bønderne i partiet Venstre, der var modstandere af Københavns befæstning.
Under tidens brændende politiske strid mellem højreregeringen og venstreoppositionen var det Vort Forsvars erklærede formål at vække befolkningens interesse for forsvarssagen og fæstningsvæsenet, og her kunne historien om Niels Kjeldsen således bruges. Den blev i de følgende år gengivet og kanoniseret i en lang række digte, tekster og billeder, der gjorde Niels Kjeldsen til et nationalt symbol på dansk forsvarsvilje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.