Artikler
Krigen i 1864 kaldes også 2. Slesvigske Krig. Det var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Find et samlet tema om internationale spændinger og konflikter, eller gå direkte til artikler og kilder om Krigen i 1864 herunder.
Tema om "Internationale spændinger og konflikter"
Danmark har også været i andre krige og konflikter. Find artikler og kilder om dem og samfundets udvikling.
Artikel
Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)
Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Baggrunden for krigen var de nationale bevægelser i hhv. Danmark og de tyske stater, som tørnede sammen i spørgsmålet om det nationalt blandede hertugdømme Slesvigs skæbne. Krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i Det Tyske Kejserrige, der dannedes i 1871.
Artikel
Slaget ved Dybbøl 18. april 1864
Efter rømningen af Dannevirke den 5. og 6. februar 1864 drog størstedelen af den danske hær til skanserne ved Dybbøl, en landsby på Sundeved, hvor det slag, der skulle vise sig at blive afgørende for udfaldet af den 2. Slesvigske Krig, blev udkæmpet den 18. april. Slaget endte i et katastrofalt nederlag for Danmark på grund af manglende dansk forberedelse, den danske regerings stædighed og den preussiske hærs overlegenhed. De danske soldaters underlegne forladegeværer gav efterfølgende anledning til en mytedannelse om årsagen til det forsmædelige nederlag. Du kan læse mere om denne myte her.
Artikel
Dannevirke, 500-
Dannevirke eller Danevirke er Nordens største forsvarsværk og fortidsminde. Det består af volde og mure og blev skabt og udbygget fra omkring år 500 til ca. 1200. Værket skulle sikre rigets grænse mod syd og rakte tværs over Jylland mellem fjorden Slien og floden Trenen. Senest i krigen 1864 (2. Slesvigske Krig) fungerede Dannevirke som forsvarsværk, og fortidsmindet har en nærmest mytisk rolle i Danmarks historie.
Artikel
Dansk sprog- og kulturpolitik i Slesvig, 1850-1864
Efter 1. Slesvigske Krig - også kendt som Treårskrigen 1848-1850 - iværksatte den danske stat en fordanskningspolitik i Slesvig. Målet var at gøre hertugdømmets befolkning til danskere i national forstand. Det vigtigste redskab var sprogpolitikken. I Nordslesvig gav det ikke anledning til problemer. Men bestræbelsen på at udbrede det danske sprog skabte modstand i befolkningen i Mellemslesvig, hvilket fik stor betydning for den anti-danske agitation i de tyske stater og Danmarks internationale omdømme frem til krigen i 1864.
Artikel
Panserskibet Rolf Krake, 1863-1907
Rolf Krake var et panserbeklædt krigsskib af typen 'panserbatteri'. For den danske flåde var skibet det første, som hovedsageligt var bygget af jern, og hvis hovedbatterier bestod af drejelige kanontårne. Da Rolf Krake blev taget i brug i 1863, var det et af verdens mest moderne krigsskibe, og det gjorde aktiv tjeneste under krigen i 1864, hvor det kom i kamp både ved Egernsund, Dybbøl og Als.
Artikel
Fregatten Jylland, 1860-
Fregatten 'Jylland' deltog i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 under 2. Slesvigske Krig. Den danske flåde vandt slaget ved Helgoland og drev modstanderne på flugt. Sejren kunne dog ikke ændre krigens udfald - at Danmark led nederlag. Efter krigen blev 'Jylland' ikke desto mindre et nationalsymbol, som der siden hen blev lagt mange kræfter i at bevare og restaurere mod fremskredent forfald. Fregatten fungerer i dag som museum i Ebeltoft.
Artikel
Nationalliberalisme, 1840-1880
Med nationalliberalisme betegnedes i Danmark fra 1840'erne den politiske retning, som tilstræbte en sammenknytning af Slesvig til kongeriget Danmark under en fælles konstitutionel forfatning. Uden for Frankrig og England var den nationalliberale strømning den vigtigste oppositionelle strømning i forhold de enevældige regimer. I Danmark som i resten af Europa kulminerede denne strømning i de europæiske revolutioner i 1848.
Artikel
D.G. Monrad, 1811-1887
Ditlev Gothard Monrad var en af de vigtigste nationalliberale politikere i perioden mellem 1839 og 1864. Han spillede en vigtig rolle i centrale begivenheder som enevældens fald i 1848, den første grundlov i juni 1849 og i krigen i 1864. Monrad var uddannet teolog, men hans politik var især præget af det 19. århundredes ideer om folk og politisk frihed samt af en vilje til at tilpasse politikken til den givne situation.
Artikel
Frederik 7., 1808-1863
Frederik 7., 6.10.1808-15.11.1863, konge af Danmark 1848-63; søn af den senere Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke; gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner.
Artikel
Christian 9., 1818-1906
Christian 9. var konge af Danmark i perioden fra 1863 til 1906. Som tilhænger af helstaten og med rødder i Slesvig fik han en hård start på sin regeringsperiode, da Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg efter krigen i 1864. Hans regeringsperiode var desuden præget af den politiske uro, som skabtes af den stadigt mere intensive forfatningskamp mellem Højre og Venstre. Kongen var konservativ og lænede sig indtil parlamentarismens indførelse i 1901 op ad højreregeringerne. Christian 9. nåede at få fire af sine børn placeret på troner rundt i Europa, hvilket gav ham tilnavnet "Europas Svigerfar".
Artikel
C.C. Hall, 1812-1888
Carl Christian Hall var en central dansk politiker i perioden fra 1848 til 1864. Han var jurist og fra 1848 til 1849 medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og af Folketinget fra 1849 til 1881. Hall var en af de ledende nationalliberale med en række ministerposter. Han var konseilspræsident fra 1857 og fra 1858 tillige udenrigsminister frem til 1859, og fra 1860 til 1863 var han både konseilspræsident og udenrigsminister. På det udenrigspolitiske område spillede Hall en hovedrolle, og han var således dybt involveret i den nationalliberale politik, som endte med krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig).
Artikel
Orla Lehmann, 1810-1870
Den nationalliberale politiker cand.jur. Orla Lehmann (1810-1870) var en af de vigtigste politikere i det 19. århundrede. Hans mest markante politiske bedrifter var hans kamp mod enevælden, der kulminerede med indførelsen af Grundloven i 1849, hans aktive rolle i de begivenheder, der førte til 1. Slesvigske Krig 1848-1850, og hans bidrag til fællesforfatningen for Danmark og Slesvig i 1863. Fællesforfatningen skulle knytte disse tæt sammen, men udløste i stedet 2. Slesvigske Krig i 1864.
Artikel
Mindesmærker i Sønderjylland, ca. 1813-
Sønderjylland rummer i dag talrige mindesmærker, som dels afspejler landsdelens særegne historie som grænseland, dels erindringens betydning i denne forbindelse. Mindesmærkerne i Sønderjylland er blevet rejst over en periode på næsten 200 år, og især de to Slesvigske Krige samt 1. og 2. verdenskrig samt Genforeningen spiller en central rolle i det sønderjyske mindesmærkelandskab.
Artikel
Istedløven, 1858-
Istedløven er et dansk nationalt monument, der blev skabt i perioden 1858-1862 af H.W. Bissen (1798-1868) til minde om Slaget på Isted Hede i 1850. I udgangspunktet var Istedløven og dens placering på kirkegården i Flensborg en kraftfuld national manifestation, som allerede før sin tilblivelse skabte stor debat blandt både danske og tyske. Med tiden er Istedløven blevet det mest omdiskuterede, polemiserede og ikke mindst "berejste" mindesmærke i Danmarks historie.
Artikel
Fejringen af 200-året for stormen på København (1659) i 1859
Den 10. og 11. februar 1859 fejrede københavnerne 200-året for stormen på København i 1659, hvor de svenske styrker blev slået tilbage fra Københavns volde. I to dage blev der festet igennem, og byen stod på den anden ende med optog, banketter og fester. I taler og sange spejlede jubilæumsfejringen samtidens udfordringer i fortidens begivenheder og drog paralleller til den truende konflikt i Slesvig-Holsten. At de to ting kun havde meget lidt med hinanden at gøre, var der kun få, som lod sig mærke med, og fejringen i 1859 er uløseligt forbundet med den katastrofekurs, der førte til nederlaget i 1864.
Artikel
Planen om den irske 'Hundredegarde' og deltagelsen i krigen i 1864
I februar 1864 rapporterede danske aviser om dannelsen af en irsk frivillig brigade i Cork i Irland, som var ved at gøre sig klar til kamp på dansk side i den 2. Slesvigske Krig. En irsk professor i medicin, Goodwin O'Leary (1817-1876), tilbød Christian 9. (født 1818, regent 1863-1906) at stille med 100 frivillige soldater i krigen mod Østrig og Preussen. Brigaden blev kaldt 'Alexandras Hundredegarde' - på engelsk the Alexandra Cent Gardes - til ære for Storbritanniens danske kronprinsesse Alexandra (1844-1925).
Artikel
H.P. Hanssen, 1862-1936
Hans Peter Hanssen (21.02.1862 – 27.05.1936): redaktør, grænselandspolitiker og minister. Hanssen var fra 1880'erne den ledende skikkelse i den politiske og foreningsmæssige organisering af det dansksindede mindretal i Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland. Fra denne periode og frem til 1920 var han den mest indflydelsesrige af regionens politikere. I Den Tyske Rigsdag rejste han i oktober 1918 spørgsmålet om Nordslesvigs indlemmelse i Danmark, og han var hovedarkitekt bag Genforeningen i 1920. Hanssen blev i 1919 minister for sønderjyske anliggender og var folketingsmedlem for Venstre fra 1924-26. Nogen betydelig rolle i dansk politik efter 1920 spillede han imidlertid ikke.
Artikel
Prins Frederik af Nørs kup mod Rendsborg Fæstning den 24. marts 1848
Den 24. marts 1848 udførte prins Frederik af Nør (1800-1865) et kup mod fæstningen i Rendsborg. Ved at bruge væbnet magt– ganske vist helt uden blodsudgydelse – lykkedes det at sikre fæstningen og garnisonen for den nydannede slesvig-holstenske provisoriske regering, inklusive våbenarsenalet og hertugdømmernes centralkasse. Prins Frederik af Nør var natten forinden indtrådt i den provisoriske opstandsregering som krigsminister. I marts 1848 var den overordnede politiske situation præget af, at den danske enevældige monark blev mødt med krav om etablering af et konstitutionelt styre.
Artikel
Kampen ved Vorbasse, 29. februar 1864
Der var langt mellem succeserne for den danske hær i krigen mod Preussen og Østrig i 1864. En af de få sejre var ved ryttersammenstødet ved Vorbasse den 29. februar 1864, hvor det lykkedes omkring 100 danske dragoner at slå et preussisk overfald fra over 200 mand husarer tilbage med store tab. Kampen viste, at den danske hær i nærkampen til hest havde en niche, hvor den var fjenden overlegen, og at dragonernes måde at udsætte forposter på var en effektiv sikring mod fjendtlige overrumplingsforsøg.
Artikel
Niels Kjeldsen, 1840-1864
Niels Kjeldsen faldt som dragon under krigen i 1864. Krigen kendes også som 2. Slesvigske Krig, der blev udkæmpet mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden. Under forfatningskampen efter 1866 opstod 'Niels Kjeldsen-myten', hvor han blev opfattet som en dansk krigshelt og et nationalt symbol. I 1902 afdækkede en historisk undersøgelse imidlertid hans faktiske indsats. Det førte det til en større offentlig polemik og endte med en aflivning af heltemyten. I dag huskes han dog stadig som en helt på fødeegnen ved Give i Midtjylland.
Artikel
Militærvæsen i Sønderjylland, ca. 1600-
I løbet af 1600-tallet var udviklingen definitivt løbet fra middelalderens organisering af militærvæsenet. Efter enevældens indførelse i 1660 blev der oprettet en stående hær for Danmark og hertugdømmerne, og i slutningen af 1700-tallet blev det til en fuldstændig sammenlægning af militæret i kongeriget og hertugdømmerne. Der blev også gennemført danske militærreformer i 1800-årenes første halvdel, men nederlaget i 1864 betød, at Nordslesvig kom under preussisk styre, og der blev oprettet tyske garnisoner og militæranlæg i landsdelen, bl.a. i Sønderborg og Haderslev.
Artikel
Hertugdømmet Slesvig, ca. 1200-1867
Hertugdømmet Slesvig dækker over et territorium, der bestod fra ca. 1200 til 1867. Begrebet dækker i denne periode stort set det samme som ordet ’Sønderjylland’. Landsdelen udviklede sig i middelalderen til et hertugdømme med eget dynasti. I slutningen af 1300-tallet satte greverne af Holsten-Rendsborg sig i besiddelse af hertugdømmet, hvilket blev grundlaget for en næsten 500 års forbindelse mellem Holsten og Slesvig, som hertugdømmet nu hed.
Artikel
Gustav Johannsen, 1840-1901
Gustav Henrik Jøns Johannsen (2. august 1840 – 25. oktober 1901) var redaktør i Sønderjylland og dansksindet grænselandspolitiker. Efter det danske nederlag ved krigen i 1864 kom Sønderjylland under tysk herredømme. For de danskere, der var endt syd for grænsen, betød det startskuddet til en langvarig kamp for en genforening med Danmark. Som sønderjydernes folkevalgte repræsentant i både Rigs- og Landdagen i Berlin var Gustav Johannsen frontfiguren i denne kamp i de sidste årtier af 1800-tallet.
Artikel
Dybbøl i erindringskulturen efter 1864
Området ved Dybbøl i Sønderjylland var allerede et dansk erindringssted efter en dansk sejr i et slag under Treårskrigen (1848-50), men det var den preussiske hærs belejring af og storm på Dybbøl under krigen i 1864, der gjorde Dybbøl til det måske vigtigste nationale symbol i Danmark. Dybbøl har symboliseret offervilje for fædrelandet, men i de seneste år er Dybbøl i højere grad blevet erindret som en meningsløs krig, hvori soldaterne på begge sider var ofre.
