Kampen ved Vorbasse, 29. februar 1864

Krigen i 1864 mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden begyndte 1. februar. Danmarks modstandere ville knuse den danske hær ved Dannevirke, men det slog fejl, da danskerne rømmede stillingen og trak sig tilbage nordpå. I slutningen af februar 1864 forhandlede Preussen og Østrig om at finde en ny strategi til, hvordan de skulle vinde krigen over Danmark.

Preusserne pressede på for, at det næste træk skulle være en invasion af Jylland, og de havde omkring Vonsild syd for Kolding samlet 10.000 mand. Over for dem stod den danske rytterstyrke 4. division og to regimenter – i alt cirka 5.000 danske soldater ved Vejle - samt en enkelt eskadron – soldater til hest – på 100 mand, der opererede længere inde i landet på Vorbasseegnen ca. 30 kilometer nordvest for Kolding. Resten af den danske hær var placeret omkring de dårligt vedligeholdte fæstningsanlæg ved Dybbøl og Fredericia.

Det danske rytteri – der bestod af dragoner og husarer – havde til opgave gennem patruljer at undersøge, om der var et fjendtligt angreb under opsejling, og ved at have forposter skudt kilometer frem foran den danske hovedstyrke at slå alarm, hvis fjendtlige styrker nærmede sig.

Kortet viser, hvordan danskernes og fjendens styrker var placeret den 1. marts 1864 – dagen efter kampen ved Vorbasse. Den danske hær var delt op i 1. og 2. Division (Dybbøl og Als), 3. Division (Fredericia), 4. Division (Vejle) og 3. Dragonregiments 5. Eskadron (i øverste venstre hjørne), der efter kampen ved Vorbasse trak sig nordpå til Grindsted. Fjendens styrker var opdelt i det preussiske III. Korps ved Kolding, det østrigske II. Korps ved Haderslev og det preussiske I. Korps foran Dybbøl. Fra: Den dansk-tydske Krig 1864, udgivet af Generalstaben (1891)

Den enlige danske eskadron – 3. Dragonregiments 5. eskadron – som befandt sig i Vorbasseområdet, generede hyppigt preussiske rytterpatruljer. Et preussisk husarregiment fik ordre om at angribe den danske eskadron. Denne opgave skulle løses af to eskadroner, i alt omkring 250 mand, den 29. februar 1864.

Chefen for den danske eskadron, ritmester Edgar Even Moe (1823-1911), var klar over, at et preussisk angreb måske var i vente og prøvede på forskellige måder at gardere sig imod det. Den 28. februar udsendte han flere patruljer, men de opdagede ikke de to preussiske eskadroner, som var i Lejrskov sydøst for Vorbasse. Heller ikke de civile spioner, der hjalp danskerne, havde set noget alarmerende. Derfor besluttede ritmester Moe at holde hesteparade den 29. februar for at registrere hestenes sundhedstilstand og behandle syge heste. Eskadronen havde dog stadig tre feltvagter i landsbyerne Bække (7 mand), Kragelund Huse (7 mand) og på Skjødegaard (19 mand), som skulle slå alarm, hvis fjenden angreb.

Meget tidligt om morgenen den 29. februar 1864 brød de to preussiske eskadroner husarer op og red i hurtig gangart fremad. Husarerne overvældede de tre danske feltvagter, men pga. forkerte efterretninger standsede omkring 90 husarer ved Bække og deltog ikke i kampen. Samtidig forsinkede det preusserne, at den største feltvagt ved Skjødegaard foretog et kort modangreb. Dermed var der lige netop tid nok til, at nogle af dragonerne på feltvagterne kunne slå alarm.

Fægtningen ved Vorbasse viser, at det var svært at overraske den danske hær, når dragoner og husarer var på vagt som forposter. Kampen havde den konsekvens, at det preussiske kavaleri ikke længere måtte foretage rekognosceringer over større afstande. Generelt betød det fjendtlige kavaleris vanskeligheder ved at klare sig i kamp mod danske dragoner og husarer i 1864, at de fik svært ved at indhente efterretninger om, hvor de danske styrker i Nord- og Midtjylland befandt sig.

Generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrone (1807-1893), der var chef for 3-4000 danske soldater i Jylland, der hovedsageligt bestod af rytteri, forsøgte at udnytte, at preusserne og østrigerne ikke vidste, hvor i landsdelen danskerne var. I begyndelsen af april 1864 førte han sin styrke fra Limfjordsøen Mors til Horsensegnen, uden at fjenden opdagede noget. Hans plan var med sit rytteri samt forstærkninger fra resten af hæren at angribe og overraske de preussiske styrker i Jylland. Han havde tidligere fået tilsagn om forstærkninger fra krigsministeren. I mellemtiden var situationen for danskerne forværret, og Cai Hegermann-Lindencrone fik ingen forstærkninger, så angrebet i Jylland blev ikke gennemført, og den 18. april 1864 led danskerne et stort nederlag, da preussiske styrker erobrede skanserne ved Dybbøl. Dermed kom rytteriet ikke til at få nogen afgørende rolle i krigen.

Et af de overordnede problemer for den danske hær i 1864 var, at skiftende danske regeringer havde prioriteret fæstningsværket Dannevirke frem for stillingerne ved Dybbøl og Fredericia. Da hæren i februar 1864 trak sig tilbage fra Dannevirke til Dybbøl og Fredericia, var fæstningsanlæggene her i en dårlig forfatning, og det krævede næsten hele hærens mandskab at forsvare disse stillinger. Dermed var der for få soldater i overskud til sammen med rytteriet at iværksætte et større modangreb i Jylland. I resten af krigen var den danske krigsførelse defensiv og opgivende og åbnede ingen mulighed for, at rytteriet kunne udrette noget. Det danske nederlag var en realitet den 20. juli 1864.

I 1880 rejste skytteforeningen og Demokratisk Forening i Vorbasse en mindesten for rytterfægtningen med indskriften:

“Ved Vorbasse seirede DANSKE DRAGONER OVER TYDSKE HUSARER d. 29 Februar 1864. Gud han raader, naar vi fange Sejer igjen”

• Niels Kjeldsen, 1840-1864
• Dannevirke, 500-
• Planen om den irske 'Hundredegarde' og deltagelsen i krigen i 1864
• Nationalisme
• Nationale mindesmærker
• Dybbøl i erindringskulturen efter 1864
• Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)
• Militærvæsen i Sønderjylland, ca. 1600-
• Mindesmærker i Sønderjylland, ca. 1813-
• Slaget ved Dybbøl 18. april 1864
• Hertugdømmet Slesvig, ca. 1200-1867

• Sekondløjtnant Valdelin Saurbrey: beskrivelse af kampen ved Vorbasse i et brev til hans mor, 1. marts 1864
• Edgar Even Moe: Officiel rapport om kampen ved Vorbasse, 1. marts 1864
• Edgar Even Moe: Beretning om kampen ved Vorbasse, 1865
• Uddrag af preussisk underofficers beretning om Lundbyaffæren 1864
• Uddrag af Oberstløjtnant Becks rapport til Overkommandoen, 1864
• Uddrag af adjudants memoirer om kampene ved Lundby i juli 1864
• Slaget ved Helgoland 1864: Uddrag af Anders Jensen Lønborgs dagbog
• Krigsministeriets instruks til General De Meza, 13. januar 1864

• Sune Wadskjær Nielsen: Det danske rytteri – De sidste krige til hest 1848-64, Forlaget Sohn (2013).
• Sune Wadskjær Nielsen: Rytterfægtningen ved Vorbasse – Dansk sejr mod alle odds, JDR Historie (2016)
• ”To beretninger fra W. Saurbrey om affæren ved Vorbasse“, Vort Forsvar nr. 496 (1898).
• Geschichte des 1. Westfälischen Husaren-Regiments Nr. 8, Königliche Hofbuchhandlung, Ernst Siegfried Mittler und Sohn (1882).
• Ritmester Moe: ”Et enkelt afsnit en detacheret dansk eskadrons virksomhed under Den fjendtlige Armés fremrykning og Kongeåen i februar 1864” i Tidskrift for Krigsvæsen, København (1865).
• Mads Valdemar Egsgaard Hauge: Rytterfægtningen ved Vorbasse den 29. februar 1864: En fortidsbrugsundersøgelse af en sejrrig træfning i 1864-krigen