Våbenofringen i Hjortspring Mose, ca. år 350 f.v.t.

Hjortspring Mose ligger ved den nuværende landsby Guderup, omtrent midt på Als i Sønderjylland. I oldtiden var mosen en lille sø, der i løbet af århundrederne blev til en mose i en lille fugtig lavning omgivet af marker. I førromersk jernalder, dvs. tiden fra ca. år 500 f.v.t. og frem til omkring Kristi fødsel, var Hjortspring Mose tilsyneladende et vigtigt kultsted for befolkningen på Als, der i midten af 300-tallet f.v.t. ofrede blandt andet våben og en træbåd i mosen.

Hjortespring Mose ligger på Als i Sønderjylland. Kort: Museum Sønderjylland, Oldtidsglimt.

Ofringer i søer, moser og åer var en udbredt praksis i store dele af oldtiden, hvor sådanne ofringer til guderne var en vigtig del af det religiøse liv. I romersk jernalder, dvs. perioden fra tiden efter Kristi fødsel og frem til ca. 400 e.v.t., var det en udbredt praksis at ofre en besejret hærs våben og andet udstyr, og fra denne periode kendes ca. 25 moser med våbendeponeringer i det sydlige Skandinavien. Våbenofringer må have indtaget en central rolle i samfundene som en rituel afslutning på krig og konflikt. At der er tale om offerfund, afspejles blandt andet ved, at våbnene ofte bevidst blev destrueret, før de blev ofret.

I en skandinavisk sammenhæng skiller Hjortspring-fundet sig ud ved at være betydeligt ældre end de øvrige våbenofringer. Formentligt er en fremmed hærstyrke ankommet til Als omkring midten af 300-tallet f.v.t., hvor den tilsyneladende blev besejret af en lokal hær, og efterfølgende ofrede de lokale de fremmede krigeres våben og personlige udstyr til guderne i Hjortspring Mose.

I 1915 var bestyreren af Sønderborg Museum, Jens Raben (1880-1960), indlagt på lazarettet i den dengang tyske by Sønderborg, da han var blevet såret under 1. verdenskrig som tysk soldat på vestfronten. En medpatient fortalte Raben, at man ved tørvegravning i 1880’erne havde fundet oldsager i Hjortspring Mose. Først i 1920, da Als atter var blevet dansk, gav Raben oplysningen videre til Nationalmuseet, og i årene 1921-1922 foretog museet en udgravning i mosen. Udgravningen blev ledet af konservator Gustav Rosenberg (1872-1940) fra Nationalmuseet.

Udgravningen i Hjortspring Mose i 1921-1922. Foto: Gustav Rosenberg, Nationalmuseet.

Rosenberg gik systematisk frem, og efter datidens standard var udgravningen meget omhyggeligt udført. De mange jerngenstande kunne man nemt tage op, men båden og de øvrige trægenstande var bløde som smør. Heldigvis tegnede og fotograferede Rosenberg alle fund minutiøst. I 1987 foretog man en mindre arkæologisk udgravning. Denne udgravning bekræftede, at hele mosen var grundigt undersøgt af Rosenberg, og derfor fremkom kun enkelte nye fund.

Våbnene udgør den største fundgruppe, og de giver indblik i blandt andet smedearbejde, våbenbrug og krigstaktik i Nordeuropa i førromersk jernalder. Våbnenes antal og sammensætning vidner om, at hæren, der angreb Als, bestod af 80-100 krigere, som kæmpede til fods. De ankom til Als i plankebyggede krigskanoer, formodentlig fire, hvoraf en, Hjortspringbåden, blev ofret i Hjortspring Mose.

Rosenberg fandt 138 spydspidser af jern og 38 spydspidser af ben eller tak fra hjortegevir. De tilhørende spydstager af asketræ var brækket itu, og nogle stykker var med stor kraft stukket ned i mosens bund. Spydspidserne af jern kan inddeles i grupper. En gruppe kan være anvendt som kastespyd, mens andre blev anvendt som lanser, dvs. en slags stikvåben. Selvom spydspidserne ikke er ens, må de afspejle en hærstyrke med en standardiseret udrustning, hvad også skjoldene viser.

Eksempler på spydspidser fra Hjortspring-fundet. Til højre og venstre i rækken i midten ses seks spydspidser af ben. Foto: Nationalmuseet

Af sværd fandt man otte hele og tre fragmenterede. Alle sværdene er enæggede, og de er mellem 33 og 70 cm lange. Der blev også fundet fire sværdskeder af asketræ. Sporene efter mindst ti ringbrynjer blev påvist under udgravningen, men kun en rustskal omkring de små tynde jernringe afslørede dem. Det er derfor umuligt at sige noget om ringbrynjernes form. Formentlig afspejler de relativt få sværd og ringbrynjer, at disse var forbeholdt en mindre gruppe af krigere, der kan have indtaget særlige roller i hærens hierarki. Måske en slags befalingsmænd, der nok også var styrmænd på de både, som bragte den fremmede hær til Als.

Mindst 64 skjolde af træ, antagelig 80-100, blev ofret i mosen. Der er tale om det største fund af bevarede træskjolde fra oldtiden. De er omkring 75 cm lange og 40 cm brede. De fleste skjolde var af afrundet firkantet form, enkelte var mere ovale. Hver eneste kriger havde åbenbart et skjold som beskyttelse.

Træskjold fra Hjortspring-fundet. Skjoldene er lavet af el, lind og birk. Foto: Nationalmuseet

Udover våbnene rummer Hjortspring-fundet også andre fundgrupper, eksempelvis skibsudstyr som øsekar samt værktøj. En interessant fundgruppe er skåle og små beholdere af træ, drejet på drejebænk. Vi står her overfor de ældste eksempler på drejede træsager i Skandinavien. De små tykmavede beholdere på fod har formmæssigt store ligheder med samtidige beholdere fra Grækenland og Italien, men her som keramik. I en Alpedal øst for Gardasøen er der fundet lerkar af fuldstændig samme form. De drejede beholdere fra Hjortspring-fundet er imidlertid næppe importeret fra fjerne egne, men vidner om langtrækkende forbindelser eller modestrømninger. Både i det nordtyske område, ved Hamburg, og på Bornholm er der fundet lignende lerkar af lokal produktion.

En drejet beholder fra Hjortspring-fundet. Af træ af kernefrugtfamilien, arter som æble, røn eller tjørn. Træet er kendetegnet ved hårdt, homogent ved, velegnet netop til drejning. Foto: Nationalmuseet

Hjortspringbåden er en kano, der blev drevet frem ved hjælp af slanke padleårer. Dele af mindst 16 padleårer blev fundet under udgravningen i mosen. Padleårerne er af træsorten navr. Båden selv var bygget af planker af lindetræ. Den var knap 20 meter lang, op til to meter bred og vejede mere end 500 kg. Det spændstige fartøj var rundbundet uden køl og opbygget af en bundplanke med to brede planker på hver side. I hver ende havde båden to opadbøjede forlængelser eller ”snabler”, som kendes fra skibsbilleder på klipper – på helleristningerne – fra førromersk jernalder. I en beslægtet udgave kendes det samme ’skibs-design’ fra bronzealderens helleristninger. Hjortspringbådens planker var syet sammen med snore af lindebast.

Model af Hjortspringbåden. Foto: Nationalmuseet

I kanoen var der plads til godt 20 mand plus en rorgænger. Mandskabet har, mens de padlede, siddet parvis på sæder på de ribbestativer, der udgjorde bådens indre skelet. Båden har været meget sødygtig og kan udmærket have tilbagelagt længere strækninger. Hjortspringbåden var tydeligvis en båd fremstillet med henblik på krigsførelse, et hurtiggående landgangsfartøj. Der er tale om den ældste plankebyggede båd fundet i Skandinavien.

Krigskanoen fra Hjortspring er blevet minutiøst rekonstrueret af Hjortspringbådens Laug på Als i samarbejde med Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Den rekonstruerede båd blev søsat i 1999. Gennem det praktiske arbejde med at bygge båden og siden ved sejlads med båden har man fået ny viden om den tidlige jernalders skibsbyggetradition og færdsel til vands.

På baggrund af våbnenes antal og sammensætning forekommer det sandsynligt, at hæren fra Hjortspring-fundet bestod af 80-100 krigere, der udgjorde en hierarkisk inddelt hærstyrke, hvor en slags befalingsmænd eller ’officerer’ stod i spidsen for mindre grupper på ca. ti krigere. Befalingsmændene adskilte sig blandt andet fra de øvrige krigere ved at være udstyret med sværd og ringbrynje. Hærens tilsyneladende hierarkiske struktur, Hjortspringbåden og de ensartede våben indikerer organisatoriske evner. Hæren må udspringe af et velorganiseret samfund, hvor en form for centralmagt kunne mønstre og udruste en hærstyrke som den, der angreb Als i midten af 300-tallet f.v.t.

Grafisk fremstilling af den hærstyrke, der angreb Als i midten af 300-tallet f.v.t. Bedømt ud fra antallet af våben fundet i Hjortspring Mose bestod hæren af mindst 80 krigere, der ankom til Als i mindst fire både af samme type som Hjortspringbåden. Grafik: L. Hammelev, Nationalmuseet.

På baggrund af våbentyper og dele af krigernes personlige udstyr kan hærens geografiske oprindelse indkredses til Norden eller det nuværende Nordtyskland. Det er muligt, at hæren kom fra området omkring Hamborg eller fra Bornholm. Herfra stammer lerkar af samme form som nogle af de drejede træbeholdere. Det kan dog ikke udelukkes, at den fremmede hær kom fra nærområdet. Forsøg med rekonstruktionen af Hjortspringbåden har vist, at krigskanoen har kunnet tilbagelægge lange strækninger på forholdsvis kort tid. En dagsrejse om sommeren i godt vejr på 100 km var ikke noget problem. Der er således flere muligheder for den invaderende hærs herkomst.

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Museum Sønderjylland - Oldtidsglimt.

• Romerriget og Danmark
• Gundestrupkedlen, 150-50 f.v.t.
• Våbenofringen i Illerup Ådal ca. år 205 e.v.t.

• Crumlin-Pedersen, Ole & Athena Trakadas (red.): Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats of the North. Volume 5. (2003).
• Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.Kr.-400.e.Kr. (2006).
• Kaul, Flemming: Da våbnene tav. Hjortspringfundet og dets baggrund (1988).
• Kaul, Flemming: ”Hjortspringfundet. Det ældste af de store nordiske krigsbytteofringer”, i: Jørgensen, Lars, Storgaard, Birger og Thomsen, Lone Gebauer (red.): Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium” (2003), s. 212-223.
• Randsborg, Klavs: Hjortspring. Warfare & Sacrifice in Early Europe (1995).