Anne Holmen er en dansk sprogforsker, der var professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet fra 2011 til 2024. Før da var hun professor i dansk som andetsprog ved DPU 1999-2011. Hun var formand for Dansk Sprognævns bestyrelse 2017-2021.
Efter studier i engelsk og lingvistik og en stipendietid på Københavns Universitet var Anne Holmen 1986-1991 seniorstipendiat ved Danmarks Lærerhøjskole og 1991-1999 lektor i fremmedsprogspædagogik ved Københavns Universitet. Fra 2012 til 2024 var hun leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet og fra 2016 til 2020 også humanioras universitetspædagogiske center TEACH samme sted.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.