Finansloven er statens budget for et givet finansår. Siden den 1. januar 1979 har finansåret fulgt kalenderåret. Ud over budgettet for det pågældende år indeholder Finansloven budgetoverslag for de efterfølgende tre finansår.
Finansloven giver samtidig regeringen (dvs. ministrene) bemyndigelse (bevilling) til at modtage skatter og andre indtægter og til at afholde udgifter.
Forslaget til finansloven opstilles af Finansministeriet på grundlag af materiale fra de forskellige ministerier og fremsættes i Folketinget af finansministeren. Finanslovforslaget behandles i Finansudvalget.
Ifølge Grundloven skal finanslovforslaget fremsættes senest fire måneder før finansårets begyndelse; fremsættelsen sker derfor i august. Lovforslag, der ikke er vedtaget, bortfalder ved folketingsårets slutning, og finanslovforslaget skal derfor som en formalitet genfremsættes i begyndelsen af det nye folketingsår i oktober.
Finanslovforslaget skal som andre lovforslag gennem tre behandlinger i Folketinget. Der kan stilles ændringsforslag, og det gøres af både regeringen og af partierne, men som regel først til tredje behandling af forslaget.
Der stemmes først om ændringsforslagene og derefter om det samlede finanslovforslag. Mens ændringsforslag ofte forkastes, er forkastelse af det samlede finanslovforslag hidtil kun sket to gange, i 1929 og i 1983.
I løbet af finansåret kan der gives supplerende bevillinger (tillægsbevillinger) af Folketingets Finansudvalg. Ansøgninger til Finansudvalget om supplerende bevillinger kaldes aktstykker.
Finansloven suppleres ifølge Grundloven af tillægsbevillingsloven. Forslag til tillægsbevillingslov fremsættes og vedtages i det efterfølgende finansår. Tillægsbevillingsloven formaliserer en række handlinger, der er gjort i løbet af finansåret, fx følgerne af ny lovgivning, af aktstykker og forbrug af tidligere års opsparing.
Senest seks måneder efter finansårets afslutning skal et endeligt regnskab, statsregnskabet, forelægges for Folketinget. Statsregnskabet revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med statsrevisorerne.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.