Letland - billedkunst og arkitektur

De storslåede slotte i Jelgava og Rundāle blev 1736-1770 opført af den italiensk-russiske arkitekt B.F. Rastrelli. I slutningen af 1800-tallet indledte den lettisk-fødte arkitekt J.F. Baumanis (1834-1891) opførelsen af bl.a. beboelsesejendomme, stilmæssigt præget af tidens eklekticisme.

Jugendstil prægede arkitekturen indtil 1. Verdenskrig, bl.a. i den berømte Albertagade i Riga. Grundlæggelsen af den lettiske stat i 1918 markeredes bl.a. ved frihedsmonumentet Brīvības Piemineklis, opført i 1935. Funktionalisme og ny-eklekticisme var parallelle stilretninger frem til 2. Verdenskrig.

Efter krigen var impulser fra sovjetisk arkitektur fremherskende, og senere dominerede opførelsen af socialt boligbyggeri. Postmoderne tendenser sås først i landdistrikterne som forsøg på at definere regionalisme som stil ved at bruge traditionelle byggeelementer, specielt skråtage. Dekonstruktivisme og en fri klassicisme dominerer i lettisk arkitektur i slutningen af 1990'erne.

Landets billedkunst og kunsthåndværk udvikledes for alvor i løbet af 1800- og 1900-tallet. I slutningen af 1700-tallet fik mange lettiske kunstnere deres uddannelse i Sankt Petersborg og i Vesteuropa. Letlands Kunstakademi blev grundlagt i 1918.

De franskinspirerede kunstnere J. Rozentāls (1866-1916), J. Valters (1869-1932) og V. Purvītis (1872-1945) anses for at være den lettiske kunsts egentlige grundlæggere med bl.a. landskabsmalerier i impressionistisk stil. Landets kunstnere har stort set absorberet de moderne vesteuropæiske kunstretninger i 1900-tallet. Kunsthåndværkere har tillige gjort sig gældende internationalt.

• Letland