romansk arkitektur og billedkunst i Europa

Kirken Sacré-Cœur i den lille østfranske by Paray-le-Monial er karakteristisk for den højt udviklede romanske arkitektur i Bourgogne, der kulminerede med den mægtige klosterkirke i det nærliggende Cluny. Her lå centret for den indflydelsesrige cluniacenserorden, som klostret i Paray-le-Monial var tilsluttet. Korsskæringen i den høje, slanke bygning fra ca. 1100 krones af et svært, ottekantet tårn. Indgangspartiet er flankeret af to mindre tårne, som stammer fra en tidligere kirke fra 1000-tallet.

Peter Kühn-Nielsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Romansk arkitektur og billedkunst dækker over arkitekturen og billedkunsten, som i Danmark er dominerende i perioden ca. 1050-1275. I den sydligere del af Europa begynder perioden i starten af 1000-tallet, og den udfases i Frankrig med gotikkens gennembrud i ca. 1140, mens den fortsætter på resten af kontinentet til vel ind i 1200-tallet.

Betegnelsen romansk opstod i 1800-tallet som en karakteristik af arkitekturen fra antikkens slutning til fremkomsten af gotikken. Navnet på stilen refererer til dens brug af elementer fra den romerskantikke arkitektur.

Romansk arkitektur

Først i begyndelsen af 1900-tallet blev stilen præciseret til at dække både arkitektur og billedkunst i perioden efter den karolingiske (slutningen af 700-tallet til ca. 900) og ottonske kunst (962-1105). Betegnelsen henviser først og fremmest til arven efter den antikke romerske arkitektur ved anvendelse af halvcirkulære buer, rundbuer, over muråbninger, i arkader og som dekorative elementer. Grundet den hyppige brug af rundbuer kaldes stilen nogle gange for rundbuestil.

I den romanske stil indgår også ofte tøndehvælv og krydshvælv, som bygger på rundbuen, og som stammer fra antikken. Ligeledes stammer bygningstypen basilikaen fra antikken, der ofte blev brugt som type i de vigtigste kirker, fx domkirker. Basilikaen er en bygning med højt midterskib og lavere sideskibe, afsluttet af en apsis og evt. forsynet med et indskudt tværskib.

Denne bygningstype blev formidlet til den romanske arkitektur via de oldkristne pragtbasilikaer som fx Peterskirken i Rom. Endelig skal nævnes påvirkningen fra de bevarede antikke monumenter, fx i Provence, hvor stilen kommer til udtryk i facaderne på kirkerne Saint-Gilles-du-Gard og Saint-Trophime i Arles.

Den første fælleseuropæiske udtryksform

Sydportalen på klosterkirken Saint-Pierre i Moissac. Af det romanske bygningskompleks er bevaret kirkens vestparti med den store skulptursmykkede portal fra ca. 1125, et hovedværk i romansk skulptur.

Klosterkirken Saint-Pierre i sydvest-Frankrig

Af Josep Renalias.

Licens: CC BY SA 3.0

Trods regionale variationer må den romanske stil betegnes som den første fælleseuropæiske udtryksform, der bredte sig over hele det daværende romerskkatolske område.

Det skyldes ikke mindst udbredelsen blandt de talrige indbyrdes forbundne klostre, især inden for den cluniacensiske kongregation (der i ca. 1100 omfattede over 1000 klostre) og det vidt forgrenede netværk af pilgrimsruter til Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela i Nordvestspanien.

Også bygningsarbejderne, som var organiseret i såkaldte byggehytter, flyttede rundt, alt efter hvor der var arbejde at få. De var derfor med til at udbrede stilen. Lunds Domkirke blev således opført i 1100-tallet af bygmestre, der også havde arbejdet på fx kejserdomen i Speyer, og domkirken i Lund er således en ægte ætling af lombardisk arkitektur.

Med korstogene og via maurerne i Spanien fik den romanske kunst også orientalske og islamiske islæt.

Hvælvinger og søjler blev tilføjet

Tympanonfeltet over vestportalen på den romanske katedral i Autun i Østfrankrig. Udsmykningen i relief er udført ca. 1130, og den er signeret af billedhuggeren Gislebertus. Relieffet viser den tronende Kristus på dommedag, og det er usædvanligt for tiden ved både at være signeret, i sin komposition og i sit ekspressive udtryk.

Peter Kühn-Nielsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Omkring 1100 begyndte man at erstatte de flade trælofter over større rum med hvælvinger, og som støtte for disse tilføjede man halvsøjler, der rejser sig lodret fra gulvplanet, mens der i de massive mure blev indføjet åbne gallerier og større vinduer.

Søjlernes kapitæler blev dekoreret ikke blot med bladornamentik, men også med figurative dekorationer. Kirkernes portaler fik arkivolter og tympana, der ligeledes blev genstand for en rig udsmykning med skulpturer og relieffer.

Eksempler i Tyskland, Frankrig og Italien

Biskop Bernward i Hildesheim (993-1022) grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han i 1015 udføre to næsten fem meter høje bronzedøre med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. De er usædvanligt udtryksfuldt skildret. Bronzedørene er nu i domkirken i Hildesheim.

Bronzedørene i domkirken i Hildesheim

Af AKG/Erich Lessing.

Licens: Begrænset anvendelse

Blandt tidlige romanske bygninger er domkirken i Trier, som delvist blev opført i første halvdel af 1000-tallet. Blandt de øvrige hovedmonumenter i Tyskland er domkirkerne i Hildesheim, Mainz, Speyer og Worms samt flere kirker i Köln.

I Frankrig er bl.a. bevaret de store kirker Saint-Sernin i Toulouse, Sainte-Foi i Conques, Notre-Dame-la-Grande i Poitiers og den mægtige klosterkirke i Cluny (delvist ødelagt).

I Italien udfoldede den romanske arkitektur sig især i Lombardiet (Sant'Ambrogio i Milano, domkirken i Verona) og i Toscana (domkirken i Pisa). Om den romanske arkitekturstil i Syditalien (Cefalù, Monreale og Palermo på Sicilien) anvendes ofte betegnelsen normannisk stil, der også bruges om periodens byggestil i Normandiet (Caen) og i England (Durham, Norwich).

Den tidlige romanske arkitektur er enkel med sine store plane murflader, men i den højromanske periode i 1100-tallet begyndte man at bearbejde murfladerne, både i det indre og det ydre.

Romansk skulptur

Det usædvanligt velbevarede såkaldt gyldne alter i Sahl Kirke i Vestjylland er fra anden halvdel af 1100-tallet. Alterbords forside viser nederst den tronende Kristus omgivet af relieffelter med de tolv apostle og scener fra Det Nye Testamente. Også på den øvre del, alteropsatsen eller retablet, ses den tronende Kristus omgivet af apostle i den himmelske by Jerusalem.

Jens-Jørgen Frimand.

Licens: Begrænset anvendelse

Karakteristisk for den romanske kunst er den eminente forening af arkitekturens konstruktive dele med den skulpturelle udsmykning, således som det kommer fornemt til udtryk i Priorportalens tympanon i katedralen i Ely i England. Fra centre i Nordspanien, Sydfrankrig og Italien bredte monumentalskulpturen sig til resten af Europas kirker.

Skulpturens udvikling og variation i første halvdel af 1100-tallet kan følges i de franske kirkers store portaludsmykninger med tympanonrelieffer og kapitælskulpturer i bl.a. Moissac, Autun (signeret af Gislebertus), Conques og Vézelay.

Formsproget kan være stiliseret og præget af ophøjet ro og frontalitet som fx i Majestas Domini-typen, eller det kan være realistisk og vise stærk bevægelse og ekspressivitet (Moissac, Souillac).

I Danmark ses den romanske billedkunst også udtrykt i træskulpturer som fx korbuekrucifikser, de mange bevarede døbefonte i sten og metal (sjældne) samt i alterbeklædning af metal, de såkaldte gyldne altre.

Romansk malerkunst

I Skibet Kirke i Midtjylland kan man se bevarede romanske kalkmalerier. På korets østvæg er der kalkmalerier fra omkring 1200-1225 i den senromanske periode. Malerierne består af to figurfriser. Til venstre for vinduet ses Lazarus’ opvækkelse, og til højre forklarelsen på bjerget. Den nederste frise viser kong Arthurs riddere på jagt efter den hellige gral.

Skibet Kirke

Af Arnold Mikkelsen, 2017/Nationalmuseet.

Licens: CC BY SA 4.0

På korbuen i Ørridslev Kirke ved Horsens er omkring 1100 malet billeder af Kain og Abel. Abel ses her med sit offerlam, og han er skildret usædvanligt ekspressivt med sans for de ornamentale, abstrakte kvaliteter i den folderige dragt og med mod til at bryde billedrammen. De mange romanske kalkmalerier, som er bevaret i Danmark, er overvejende udført i freskoteknik.

Kalkmaleri i Ørridslev Kirke

Af Nationalmuseet, København.

Licens: Begrænset anvendelse

De samme variationer i udtryk kan ses i malerkunsten. Freskoudsmykninger har ofte dækket kirkernes vægge, men de er i vid udstrækning gået tabt. Kunsten har i perioden udpræget fladekarakter, og billedsproget er både dekorativt og symbolsk. De stærke farver er afgrænset i flader, og de bliver omgivet af ubrudte konturlinjer.

Bevaret er udsmykningerne af klosterkapellet Berzé-la-Ville fra begyndelsen af 1100-tallet og af kirken Saint-Savin-sur-Gartempe fra 1100-tallet (begge i Frankrig), klosterkirken i Lambach (Østrig) fra ca. 1089 samt Panteón de los Reyes i kirken San Isidoro i León (Nordspanien) fra ca. 1160.

Fra perioden er der desuden bevaret andre typer af malerkunst som bogmalerier og glasmalerier, hvor sidstnævnte var en nytilkommen udtryksform.

I Danmark ses romansk malerkunst særligt som kalkmalerier i kirkerne.

Romansk kunst – andre udtryksformer

Den romanske kunst i Syd- og Østitalien var stærkt influeret af byzantinsk kunst, ikke mindst i mosaikudsmykninger som i domkirkerne i Monreale og Cefalù på Sicilien og Markuskirken i Venezia eller freskoerne i Sant'Angelo in Formis nær Capua (ca. 1080).

Påvirkningen bredte sig også til Danmark, hvor den kan ses i kalkmalerier i Måløv Kirke og Ørridslev Kirke.

Inden for kunsthåndværket blev der udført store lysekroner og lysestager, kostbart udsmykkede bogbind, krucifikser og relikvieskrin i elfenben, metal og emalje samt tekstilarbejder som fx Bayeuxtapetet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Romansk arkitektur og billedkunst

Thomas Fjelstrup Nielsen

Cand.mag. i kunsthistorie, Museumsinspektør; Nationalmuseet