Orddelen -ør(e) indgår i en række danske stednavne i betydningen 'gruset eller sandet strand(bred)'. Som simpleks ses det i stednavnet Øre, men det forekommer hovedsagelig som efterled.

Forled er i flere tilfælde maritime som kors i betydningen 'sømærke' i Korsør, skælfisk 'musling' i Skælskør og sund i Sundsøre. I Glyngøre indgår landsbynavnet Glynge som forled, og i Helsingør og Harboøre indgår formentlig indbyggerbetegnelserne henholdsvis helsinger og har(d)bo. Som efterled er orddelen undertiden afsvækket til -er, fx i navne som Gedser og Struer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig