Berberne menes at være det første folkeslag i Algeriet, som kom til landet og det øvrige Nordafrika fra 2000 f.v.t. Karthaginienserne ekspanderede fra Karthago og etablerede i 500-tallet f.v.t. byer og havne på Algeriets middelhavskyst. Fra 200-tallet f.v.t. nåede de også dybere ind i landet. Det kan være denne udefrakommende nye magt, der i 400-tallet f.v.t. fik de to største berberforbund til at samle sig som en politisk enhed med en fælles konge. Efter 3. Puniske Krig annekterede Romerriget i 46 f.v.t området, som i dag udgør Algeriet, og gjorde det til en romersk provins under navnet Numidia. Rom bevarede magten over Numidia frem til vandalernes magtovertagelse i 428/429. I to bølger i henholdsvis 600-tallet og 1000-tallet invaderede arabiske stammeforbund Algeriet og underlagde sig de hidtidige berberforbund. Islam og arabisk sprog og kultur blev nu udbredt også blandt berberne. Fra 1269 var Algeriet ledet af tre store dynastier med berberrødder, indtil området fra 1516 blev en provins i Osmannerriget.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.