Barbizon-skolen, Fontainebleau-skolen, en gruppe franske landskabsmalere, der levede og arbejdede i landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleau-skovene nær Paris.
Kunstnerkolonien blev grundlagt i 1840'erne af Théodore Rousseau, der allerede i 1830'erne dyrkede friluftsmaleriet i Barbizon. Dens betydeligste medlemmer var Charles-François Daubigny, Narcisse Diaz de la Peña,Constant Troyon og Jules Dupré; mere kendte malere som Camille Corot og Jean François Millet var periodisk tilknyttet gruppen, men regnes ikke blandt dens faste medlemmer.
Barbizon-skolens malere gennemførte et overvejende naturalistisk opgør med den idealistiske naturskildring, dens klassiske monumentale landskabskompositioner og akademiske traditioner.
I stedet dyrkede de en stemningspræget sansning af intime naturudsnit og søgte at indfange motivets flygtige belysninger. Gennem deres friske øjebliksregistreringer lagde de grunden til impressionismens udvikling i 1870'erne.