Det moderne gennembrud er en periode, der løber fra begyndelsen af 1870’erne og frem til ca. 1900. I disse år sker der i Danmark et radikalt opgør med meget af det, samfundet traditionelt har bygget på – særligt inden for religion, kønsroller og politik.
Under det moderne gennembrud udspandt sig en debat, hvor alle autoriteter var til diskussion, og perioden var i det hele taget præget af et generelt opbrud fra den dominerende kristelige og idealistiske enhedskultur.
Omkring 1850 stod alt i gennembruddets tegn. Økonomisk og politisk liberalisme stod på dagsordenen. I 1849 fik Danmark en – relativt – demokratisk forfatning. Og som noget af det første besluttede politikerne, at voldene skulle rives ned, og at der skulle åbnes for fri konkurrence.
Med friheden blev der åbnet for bevægelser, der ønskede at bruge denne frihed. I 1870 mødtes ”de frisindede” med bønderne i Det Forenede Venstre, samtidig med at arbejderne begyndte at organisere sig på socialistisk grundlag, og i 1871 dannedes Dansk Kvindesamfund.
Læse mere om det moderne gennembruds litteratur og det moderne gennembruds maleri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.