Politiken

De første redaktionslokaler lå i daværende Integade, i dag hjørnet af Magasins Torv og Strøget i København. I 1912 blev adressen Rådhuspladsen 37, kendt som ”Politikens Hus”, hvor avisens redaktion og kommercielle afdelinger stadig ligger. Ekstra Bladet flyttede ind samtidig med Politiken og huset rummer nu også en række andre aktiviteter i JP/Politiken- koncernen, herunder boghandel og bogforlag samt Pressen, et event- og konferencerum indrettet i den tidligere trykhal med plads til op til 500 deltagere. Siden fusionen til JP/Politikens Hus 2003 ligger også Jyllands-Postens redaktion i København i bygningen.

Politiken brød traditionerne for et dagblads visuelle udtryk allerede i sit første år. Avisens navn på forsiden stod i et moderne skriftsnit modsat konkurrenternes snørklede gotiske bogstaver, Juleudgaven i 1884 bragte tegninger, hvilket var helt nyt og vanskeligt med Politiken omlagde avisens layout første gang allerede i 1905 og siden er det sket adskillige gange.

De største omlægninger skete i 1968, hvor avisens layout ændredes med mere klare og åbne skrifttyper og markant med ombrydning i blokke, så hver artikel fik sin egen rektangel, og først i 1970’erne, hvor blev avisen blev opdelt i to sektioner. I 1980’erne kom nye specialsektioner i det mindre tabloid-format til dag for dag. Helt op mod år 2000 var de fleste sider trykt kun i sort – uden farvebilleder og -effekter.

Layoutet i 2025 stammer fra 2006. Året efter vandt Politiken den årlige pris World's Best-Designed Newspaper og i 2019 blev avisen kåret som den bedst designede avis i Skandinavien.

Oplaget var blot 2.000 i 1884. Prisen var 5 øre. Det toppede omkring 1992 med ca. 155.000 på hverdage og ca. 200.000 på søndage. I 2024, hvor offentliggørelsen af daglige læsertal er erstattet af antal ugentlige læsere, var Politiken landets største betalingsavis med 469.000 læsere. I 2019 var læsertallet 546.000 læsere. I 2025 er prisen i løssalg 49 kr. på hverdage, 59 kr. på lørdage og søndage.

Politiken.dk har ca. 500.000 besøgende om måneden.

Politikens målgruppe, defineret af annonceafdelingen, er personer mellem 40 og 59 år.

Som blot den anden danske avis etablerede Politiken i januar 2001 institutionen ”Læsernes Redaktør”, der skal fungere som læsernes repræsentant. Redaktøren behandler klager over det redaktionelle indhold og retter eller korrigerer i en daglig Fejl og Fakta-spalte på side 2.

Læsernes Redaktør udpeges af chefredaktionen for to år ad gangen. I bestemmelserne om stillingen står, at formanden for Politiken-Fonden er ekstern garant for Læsternes Redaktørs uafhængighed af ledelsen. Desuden kan Læsernes Redaktør kun kan afskediges med samtykke fra formanden for fonden.

På bagsiden af Politikens 1. sektion optræder hver dag satirespalten At Tænke Sig, ofte forkortet til ATS.

Den så dagens lys 9. marts 1932 efter at Berlingske Tidende to uger før havde lanceret sin satirespalte med navnet På den Anden Side.

Den første redaktør var Hakon Stephensen, som 1946-62 var medlem af avisens chefredaktion. Senere redaktører har været bl.a. Jørgen Hartmann-Petersen (”Habakuk”), Paul Hammerich, Michael Meyerheim samt duoen Ole Rasmussen og Gorm Vølver, som stod bag spalten i mere end 30 år frem til 2023. Blandt kendte bidragydere har været Piet Hein, som under aliasset Kumbel offentliggjorde sine ”Gruk” i ATS fra 1940 til 1961.

ATS omtaler gerne Politiken som ”vort tillæg”.