Aarhus Festuge

Aarhus og andre byer har haft markeder og fester længe før, men festugen blev en af de første årlige, bybaserede festivaler i Danmark. Inspirationen kom fra andre af efterkrigstidens byfestivaler i fx Salzburg, Avignon, Edinburgh og Bergen. Aarhus' ambitioner var dog bredere og inkluderede både traditionel kunst og de mere folkelige kulturtraditioner samt sport.

Byrådets intention var og er at inddrage alle samfundsgrupper i festivalen, og at festivalen kan tjene som ramme for forskellige arrangementer og aktiviteter rettet mod forskellige sociale, erhvervsmæssige og aldersrelaterede grupper. Diskussioner om, hvorvidt intentionerne er lykkedes, dukker op efter næsten hver festuge og er efterhånden blevet en integreret del af den.

De første mange år voksede og voksede festugen. I 1965 var der ca. 30 officielle arrangementer, i 1970 op mod 100. Det toppede i 1983 med mere end 2.000, og i 2020’erne har det stabiliseret sig med ca. 1.000 arrangementer og ca. en halv million gæster. Festugens sekretariat organiserer ca. en tredjedel af arrangementerne, mens andre aktører fra by og opland står for to tredjedele.

Det første år bevilgede byrådet 250.000 kr. til arrangementerne, og i 2000’erne har det svinget mellem seks og ti millioner. Det samlede budget er dog langt større, og mange fonde har gennem årene bevilget midler til gennemførelse af alskens arrangementer. I 2020’erne er den ene halvdel finansieret af det offentlige (kommune og stat), og den anden af private fonde og sponsorer.

I de tidlige år var der mest vægt på de mere traditionelle kunstarter. Den rytmiske musik blev dog langsomt en del af festugen i løbet af 1970’erne, og mange alternative kunstformer har også fundet deres plads sammen med børneaktiviteter og alskens aktiviteter organiseret af byens foreninger. Den Gamle By har altid haft sit eget program, ligesom selvstændige festivaler for fx jazz eller marchorkestre har fundet sted inden for festivalens rammer. Også aktiviteter uden for det officielle program har altid været en del af festugen.

For at vise diversiteten er der her anført nogle eksempler på mere markante arrangementer:

• The Rolling Stones (1970)
• Den danske skakstormester Bent Larsen vs. den russiske verdensmester Boris Spasskij (1971)
• Marselisborgløbet (1972)
• Udstilling med tegninger af Rafael, Rubens, Rembrandt og van Dyck (1973)
• Orchestre de Paris og Daniel Barenboim (1976)
• Syngepigerne fra Bakkens Hvile (1977)
• VM-boksekamp i letmellemvægt (1980)
• ÅrhusSpillet – et lokalspil i en storby (1983)
• Japansk buto-dans og ensemblet Gagaku (1985)
• Fransk gadeteater, musik og happenings (1987)
• Nibelungens Ring med Den Jyske Opera (1983-87)
• Hotel Pro Forma Opera: Orfeo (1993)
• Kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år (1995)
• Günter Grass, Ingo Schulze, Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard (1999)
• Sangerinden Abida Parveen (Pakistan) (2003)
• Dansetruppen La Fura dels Baus opførte XXX (2004)
• Totalteater/cirkus-truppen öff öff (Schweiz) (2006)
• Mirazozo (lyslabyrint) (2010)
• Serie af kortfilm om Aarhus (2012)
• Global koncert via live streaming (2015)
• Sejlture på Aarhus Å (2018)
• Teaterkoncert Thomas Helmig på Aarhus Teater (2025)

Siden 1979 har hver festuge været styret af et hovedtema, og i 2017 gik man over til kun at vælge nyt tema hvert tredje år. Nogle eksempler på temaer er:

• Dans i Centrum (1979)
• Rytmisk Musik (1981)
• Alsidighed (1983)
• Verdenstrommer (1988)
• Twist & Shout (1960’er-tema) (1994)
• 10 år efter Murens fald (1999)
• Images of Asia – Asiatiske forbindelser (2003)
• WOMANIA (2006)
• Naboer (2010)
• Same but different (2014)
• Upside down (2016)
• Bridging (2017-19)
• Mind the Gap (2023-25)

• Aarhus
• danske pop- og rockfestivaler