Rembrandt van Rijn

På denne tid overtog han de hollandske caravaggisters lysbehandling med et dramatisk clairobscur, der kom til at spille en stor rolle for hans kunst og allerede prægede hans arbejder fra de sene Leiden-år, fx Fremstillingen i templet (1631, Mauritshuis, Haag). Ved et besøg hos Rembrandt og Lievens i Leiden i 1629 blev kunstkenderen og digteren Constantijn Huygens begejstret for deres kunst og spåede dem en stor fremtid. Gennem Huygens, der var sekretær for statholder prins Frederik Henrik af Oranje, fik Rembrandt senere flere bestillinger fra hoffet i Haag.

Her fik Rembrandt i 1632 ved et tilfælde til opgave at portrættere medlemmer af Amsterdam-kirurgernes lav, Dr. Nicolaes Tulps anatomi-lektion (Mauritshuis, Haag). Det var hans første store maleri og et vendepunkt i udviklingen af det hollandske korporationsportræt, idet personerne knyttes sammen af en handling, der udspiller sig inden for billedet selv. Historiemaleren Rembrandt blev hermed Amsterdams førende portrætmaler, og hans succes var enorm, eleverne flokkedes om ham. Et fint maleri fra samme periode er Nivaagaard Samlingens Portræt af en 39-årige kvinde.

I 1633-1639 udførte han den såkaldte Passionsserie, en række billeder med emner fra Jesu liv og lidelseshistorie, der blev erhvervet af prins Frederik Henrik (seks billeder i Alte Pinakothek, München). Rembrandt forsøgte her at tilpasse sin stil til det europæiske barokmaleris patetiske og dramatiske udtryksmåde, hvilket i endnu højere grad er kendetegnende for flere store figurbilleder fra denne tid som fx det grusomt realistiske Samson blindes (1636, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt), der er påvirket af Rubens og Caravaggio. Hovedværket blandt periodens mytologiske billeder er det varmt sensuelle Danaë (1636, Eremitagen, Sankt Petersborg).

Rembrandt blev i 1634 gift med Hendrik van Uylenburghs kusine, Saskia van Uylenburgh (1612-1642), og de købte i 1639 et stort hus i Amsterdams jødekvarter. Af fire børn overlevede alene Titus (1641-1668) barneårene. Han er portrætteret i flere billeder ligesom Saskia, der ses i bl.a. det muntre Rembrandt med Saskia (Dresden, Gemäldegalerie). Kort efter Titus' fødsel døde Saskia i sommeren 1642. Samme år fuldførte Rembrandt sit berømteste værk, det mægtige Nattevagten(1642, Rijksmuseum, Amsterdam), hvor han gennem en dramatisk iscenesættelse omformede et traditionelt skyttestykke til et handlingsmættet historiemaleri. Et hovedværk blandt de religiøse malerier, Kristus i Emmaus, er dateret 1648 (Louvre).

• Læs mere om Nattevagten

I 1649 indledte Rembrandt et langvarigt forhold til Hendrickje Stoffels (1626-1663), som han skildrede i flere fremragende portrætter. Økonomiske vanskeligheder som følge af et ekstravagant pengeforbrug og tyngende gæld i huset førte til, at Rembrandt i 1656 blev erklæret insolvent og i 1657-1658 måtte sælge hus og ejendele, herunder sin kunstsamling. Men på trods af vanskelige ydre forhold udførte Rembrandt i disse år nogle af sine vigtigste værker, fx portrættet af den rige patricier Jan Six (1654, Six-samlingen, Amsterdam), malet med en dristig og sikker penselføring, og Dr. Joan Deymans anatomi-forelæsning (1656, fragment i Rijksmuseum, Amsterdam).

Ingen anden kunstner har så bevidst og konsekvent som Rembrandt benyttet selvportrættet som kunstnerisk udtryksmiddel. Gennem hele livet malede han selvportrætter, fra ungdommens bevidst idealiserede skildring af den unge kunstner på vej til at erobre Amsterdam (ca. 1629, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg) over manddommens selvbevidste poseren som sin tids hollandske Tizian (1640, National Gallery, London) til det sidste portræt af en aldrende mester, hvis kunstneriske budskab er udtømt (1669, Mauritshuis, Haag).

I slutningen af 1980'erne blev det sidste af ti tidligere Rembrandt malerier på Statens Museum for Kunst afskrevet af Rembrandt Research Project (RRP). Men i 2006 kunne museet bekendtgøre, at en kritisk gennemgang af de ti værker havde resulteret i to gentilskrivninger, en tronie med et Oldingehoved, samt en forholdsvis sjælden olieskitse til Ridderen med falken (ca. 1660), den såkaldte Korsridderen. Dette værk er malet på en såkaldt kvarts-grundering, kun fundet i Rembrandts værksted.

En gruppe hollandske forskere, under navnet Rembrandt Research Project (RRP), påbegyndte i 1968 arbejdet med at vurdere de mange værker, der i tidens løb var blevet tilskrevet Rembrandt, mere end 800 troede man. Med publikationen A Corpus of Rembrandt Paintings har man gennem tekniske analyser og nye arkivstudier søgt at afgøre, hvilke arbejder der er egenhændige, og hvilke ikke.

Projektet afsluttedes i 2014 med publicering af et œuvrekatalog over Rembrandts egenhændige malerier, der i dag omfatter omkring 340 i alt. Heriblandt findes Nivaagaards Kvindeportræt (1632) og de to nævnte olieskitser. Gruppens metoder og resultater er dog blevet mødt med nogen skepsis fra flere sider, men resultaterne danner i dag et vigtigt fundament for den fortsatte Rembrandt-forskning.