Alte Pinakothek er et kunstmuseum i München, der åbnede i 1836 i en bygning tegnet af den tyske arkitekt Leo von Klenze. Grundbestanden stammer fra blandt andet hertug Vilhelm 4. af Bayerns kunstsamling fra 1500-tallet og fra kirke- og klostergodset, der efter sekularisationen overgik til statseje i 1803.

Faktaboks

Etymologi

Alte Pinakothek, af tysk 'gamle pinakotek'; af græsk pinakotheke, af pinax 'bræt, billede' og thek.

Alte Pinakothek er berømt for sin store samling af tysk kunst fra perioden fra 1350 til 1500, især værker af Albrecht Dürer, Albrecht Altdorfer, Lucas Cranach, Matthias Grünewald med flere. Museets øvrige samling af europæisk kunst fra 1400-1800-tallet rummer uvurderlige mesterværker.

Samlingerne blev evakueret under 2. Verdenskrig, og næsten intet gik tabt. Selve bygningen derimod led stor skade, men blev genopført i årene fra 1952 til 1957.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig