Lucas Cranach

Stærkt påvirket blev han yderligere gennem det nære samarbejde med Wieneruniversitetets førende humanister, kredsen omkring Konrad Celtis og i særdeleshed universitetets rektor, humanisten Johannes Cuspinian (1473-1529). De vigtigste værker fra denne periode er netop dobbeltportrættet af Johannes Cuspinian og Anna Cuspinian (ca. 1502-1503, Sammlung Oskar Reinhart «Am Römerholz», Winterthur).

Ved nærlæsning af Cranachs portræt af Johannes Cuspinian opdages et væld af symboler, der hentyder til det tankegods, der beskæftigede wienerhumanismen omkring Celtis og Cuspinian omkring år 1500. Under denne højkultur blomstrede neoplatonisk filosofi blandet med naturvidenskabelige og kosmologiske studier.

Efter 1520, da Wittenberg med kurfyrsten af Sachsens protektion af Martin Luther blev Reformationens vigtigste forpost, blev Cranachs værksted storproducent af lærestykker i reformatorisk ikonografi. Han leverede desuden utallige portrætter af kurfyrster og hoffolk og af reformatorerne, især Martin Luther og Philipp Melanchthon. Værkstedet arbejdede dog stadig for katolske fyrster, fx Albrecht af Brandenburg.

De reformatoriske temaer blev skabt i tæt samarbejde med Martin Luther, og i værkstedet fremstilledes bl.a. altre og grafiske illustrationer til talrige bibler og læreskrifter. Lucas Cranach er blevet kaldt "Reformationens reporter", og det skyldes den rolle hans værksted spillede i Reformationens medierevolution. Bogtrykket muliggjorde en lynhurtig propaganda i form af blandt andet flyveblade, og dette første virkelige massemedie lod de nye motiver og de nye idéer sprede sig i hele landet og endda til nabolandene.

Populære var også Cranachs moraliserende allegoriske og mytologiske fremstillinger, gerne med sanseligt skildrede nøgne kvindeskikkelser, fx Hvilende kildenymfe (ca. 1537, Musée des Beaux-arts, Besançon), Paris' dom (1527, Statens Museum for Kunst) og Venus og Cupido som honningtyv (1530, Statens Museum for Kunst).

Lucas Cranach havde en fremtrædende position i Wittenbergs liv. I årene 1519-1543 sad han regelmæssigt i byrådet og var tre gange valgt til borgmester. Hans to sønner arbejdede i værkstedet. Hans Cranach (ca. 1513-1537) døde som ung på en rejse til Italien. Lucas Cranach den yngre (1515-1586) videreførte værkstedet og udviklede efterhånden en selvstændig kolorit. Bedst er hans portrætter, fx af faderen (1550, Uffizierne, Firenze).