Bartters syndrom er en gruppe af sjældne, arvelige sygdomme forårsaget af en defekt i reguleringen af saltudskillelsen i nyrerne. Sygdommen nedarves på autosomalt recessiv vis.
Faktaboks
- Etymologi
- Sygdommen er opkaldt efter den amerikanske læge Frederic Crosby Bartter (1914–1983)
Syndromet fører til hyperaldosteronisme uden højt blodtryk, lave kaliumniveauer i serum, metabolisk alkalose og øget udskillelse af calcium i urinen med efterfølgende risiko for at få nyresten.
Sygdommen behandles ved hjælp af rigelig tilførsel af natrium og kalium i kosten og lægemidler, der virker på renin-angiotensinsystemet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.