Faktaboks

Bine Bryndorf
Født
1969

Bine Bryndorf, f. 1969, dansk organist og cembalist. Hun supplerede sin grundlæggende uddannelse i Wien (1987-91) med videregående studier i Boston og Paris. I 1994 fik hun ansættelse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun fra 2001 har været professor; siden 1996 har hun desuden været organist ved Vartov Kirke i København.

Bryndorf, der har placeret sig smukt ved en række internationale konkurrencer, har en udstrakt koncertvirksomhed både som solist og kammermusiker (på orgel eller cembalo). Bryndorf modtog i 2002 Tagea Brandts Rejselegat.

Hun er i 2006 i færd med at indspille samtlige orgelværker af Buxtehude i de kirker, hvor den gamle mester selv havde sit virke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig