Tagea Brandts Rejselegat er et dansk legat, der blev stiftet i 1905 af medindehaveren af Brandts Klædefabrik i Odense, fabrikanten Morten Vilhelm Brandt (1854-1921), til minde om hans hustru, kvindesagsforkæmperen Tagea Brandt (1847-1882), der døde mindre end et år efter deres bryllup.
Legatet tildeles kvinder, der har ydet en indsats inden for videnskab, litteratur eller kunst. Med basis i en bunden legatformue på 3 mio. kr. uddeles sædvanligvis 2-3 portioner a 75.000 kr. om året.
Blandt modtagerne er maleren Anna Ancher (1924), solodanseren Ulla Poulsen Skou (1938), plastikkirurgen Grete Olsen (1971) samt professor i børnehjertekirurgi Vibeke Hjortdal (2005).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.