Cino da Pistoia var en italiensk digter og retslærd, som var meget berømt i samtiden; han var professor i retsvidenskab ved flere universiteter.
Han er bl.a. forfatter af en kommentar til Codex Justinianus, men efterlod også ca. 200 digte, der danner overgangen mellem dolce stil novo s abstrakte poesi og Francesco Petrarcas mere personlige og livsnære.
Dante Alighieri omtaler ham i sin bog om det italiensk folkesprog, De vulgari eloquentia, som tidens største kærlighedsdigter, og ved hans død skrev Petrarca en hyldestsonet: "Græd kvinder, og kærligheden skal græde med jer". Nutidens vurdering af ham er mere afmålt.
På dansk foreligger Io guardo per li prati ogni (Kærlighedsminde, 2007).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.