Frihedsrådets gennemslagskraft var i begyndelsen begrænset, men i løbet af 1944 opnåede det en stadig stærkere position i befolkningen. Samme år sendte det Thomas Døssing til Moskva som repræsentant for "Det kæmpende Danmark", og Sovjetunionen anerkendte de facto Frihedsrådet som regering, en status, som det aldrig opnåede fra de vestallieredes side.
Sin politiske styrke viste rådet under Folkestrejken i København i sommeren 1944, hvor befolkningen fulgte dets paroler snarere end politikernes. Konsekvenser af dette blev oprettelsen i august 1944 af Kontaktudvalget mellem Frihedsrådet og politikerne samt kravet om deltagelse i befrielsesregeringen.
Under Frihedsrådet fungerede en række udvalg. Militærudvalget (M-udvalget, senere K(ommando)-udvalget) og Sabotageudvalget skulle lede undergrundshæren og udpege sabotagemål, men var kun effektive på Sjælland. Bladudvalget skulle koordinere de illegale blades politiske holdning, og Arrestationsudvalget skulle forberede interneringerne efter befrielsen.
I efteråret 1944 oprettedes ud over landet lokalkomitéer, hvis vigtigste opgave var indsamling af materiale til Arrestationsudvalget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.