Dansk Danseteater

Kompagniet blev stiftet i 1981 under navnet Nyt Dansk Danseteater af den norsk-britiske koreograf Randi Patterson, som i samarbejde med andre ledende kræfter som Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz (født 1950), Mikaela Barnekow (1952-2012) og snart efter Warren Spears, grundlagde et kompagni for moderne og eksperimenterende dans som en fusion mellem ballet og moderne dans.

Som udgangspunkt repræsenterede kompagniet derfor modern dance-traditionen, ofte udtrykt i handlingsballetter som fx Morels opfindelse (1989) og Speranza (1991) af Anette Abildgaard og Karen Blixen-balletten Tanne (1994) af Warren Spears.

I 2001 blev Nyt Dansk Danseteater reorganiseret med Tim Rushton som kunstnerisk leder. Kompagniet blev videreudviklet, danserne blev ansat på fuld tid, de skiftede navn til Dansk Danseteater (2005) og kom på finansloven (2010). Årene under hans ledelse prægede også kompagniet kunstnerisk med markante stilistiske udtryk. Tim Rushton kombinerede fortsat moderne dans med elementer fra klassisk ballet og hævede musik, scenografi og kostumer til ligeværdige udtryk.

Værkerne havde ofte fokus på menneskelige relationer og følelser med stærke fysiske og psykiske udtryk i koreografier, der krævede stor præcision, fleksibilitet og styrke. Musikken kom til at spille en hovedrolle med Rushtons særlige evne til at indlejre musikkens struktur og stemning i koreografierne. Han arbejdede både med klassiske og moderne komponister og ofte med livemusik.

Under Rushtons ledelse fik Dansk Danseteater en stærkere international profil med turnéer i både Europa, Asien og USA, ligesom flere internationale dansere og koreografer blev involveret i det koreografiske arbejde. Rushton lagde også vægt på at gøre dansen tilgængelig for flere. Især Dans i Parken og Copenhagen Summer Dance (fra 2004) nød stor popularitet.

I 2017 måtte kompagniet forlade Dansehallerne i den nuværende Carlsberg Byen, da hele området skulle transformeres. Kompagniet flyttede ind i Operaen og fik adgang til prøvesale året rundt og adgang til Takkelloftsscenen to måneder om året – samt enkelte forestillinger på Skuespilhusets Store Scene.

I 2018 blev den svenske koreograf Pontus Lidberg (født 1977) ny kunstnerisk leder af kompagniet. Han arbejdede på en yderligere international profil med internationale dansere og koreografer til at understøtte kompagniets turnévirksomhed. Lidberg har også en baggrund som filmskaber, hvorfor lys og projektioner i scenografierne voksede til billedkunstneriske udtryk.

Temaerne var eksistentielle og filosofiske, fx identitet, drømme og menneskelige relationer i en subtil fortolkning af højt abstraktionsniveau.

Den spanske koreograf Marina Mascarell overtog ledelsen i 2023. Hun kom med mange års erfaring fra den centraleuropæiske scene som koreograf for bl.a. Nederlands Danseteater, GöteborgsOperans Danskompagni og Skånes Danseteater.

Kompagniet er i dag et alsidigt, stærkt teknisk, udtryksfuldt og mangfoldigt kompagni bestående af dansere fra hele verden med bredt udsyn og evne til konstant at udfordre grænserne for samtidsdansen. Mascarells fokus er de menneskelige værdier og inklusion, og hun løber gerne kunstneriske risici for at omgås konventionerne og holde sindet åbent.

Hendes første egen koreografi med kompagniet var en genopsætning af Køter (2024, oprindelig fra 2015) om fællesskaber og jantelov. Bloody Moon (2024) blev Mascarells første verdenspremiere til Dansk Danseteater i en farvestrålende iscenesættelse under åben himmel til Copenhagen Summer Dance.

Turnevirksomhed er fortsat en væsentlig del af kompagniets virke, hvor små som store scener i Danmark såvel som internationale venues besøges. Der arrangeres løbende forskellige årlige events, ligesom kompagniet også har skabt podcast-serien Sans for dans, der er en række samtaler med forskellige perspektiver på dans.

I marts 2024 lancerede kompagniet deres treårige talentprogram DRIVHUS, der skal støtte unge professionelle dansere og koreografer i deres videre udvikling. Programmet omfatter arbejdsrum, træning, coaching og vidensdeling, der skal bidrage til at udvide og styrke samtidsdansen. Indsatser for børn og unge er en anden ny prioritering, der blandt andet rummer workshops inspireret af kompagniets forestillinger.

Kompagniet er del af Bæredygtigt Kulturliv NU, der, i samarbejde med branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater, har udvalgt ti teatre til at lede den grønne omstilling i scenekunstbranchen – heriblandt Dansk Danseteater. Forestillingen Drip Tekhne (2025) af Adam Linder (født 1983) var den første produktion, hvor standarderne i Theatre Green Book skulle følges. Det betyder, at fx halvdelen af kostumerne skal være genanvendt og mindst 65% af materialerne skal kunne leve videre:

“Ved at opretholde en dialog med naturen og verden omkring os, skaber vi værker, der respekterer livets indbyrdes forbundenhed og sikrer, at vores kunst forbliver ansvarlig,” skriver kompagniet på deres hjemmeside.

Dermed er Danmarks nationale kompagni for samtidsdans med forrest i en ny æra, hvor scenekunsten også drives af omsorg for arbejdsprocesser og omgivelser.

• modern dance
• ballet
• Tim Rushton