Dansk Mandesamfund er en dansk forening af mænd, der arbejder for ligestilling på tværs af køn og seksualitet med særligt fokus på maskulinitet og nutidige manderoller.
Foreningen blev stiftet i 2020 og engagerer sig jævnligt i den offentlige debat, blandt andet ved at sætte fokus på Mændenes Internationale Dag den 19. november. Nuværende forperson er Thomas Persson Christensen.
Dansk Mandesamfund mener, at mænd og drenge i dag har væsentlige ligestillingsudfordringer såsom øget ensomhed og mistrivsel samt ulighed i sundhed og uddannelsessystemet. Samtidig opfordrer Dansk Mandesamfund mænd til at engagere sig mere i ligestillingsarbejde, og at mænds perspektiver og erfaringer med ligestillingsudfordringer bliver anerkendt som legitime og nødvendige i samfundsdebatten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.