Logo for Mandebevægelsen fra midten af 1970'erne.

Mandebevægelsen
Af .

Mandebevægelser er forskellige grupper og organisationer, som fokuserer på mænds interesser og perspektiver. Deres aktiviteter varierer fra politisk aktivisme og lobbyarbejde til selvudvikling og sociale fællesskaber. Der findes i dag ikke én mandebevægelse, men derimod forskellige former for mandeorganisationer. De er som oftest drevet af mænd, men de kan også inkludere kvinder og kønsminoriteter.

De væsentligste forskelle mellem nutidige mandeorganisationer angår deres holdninger til feminisme og ligestilling, hvoraf nogle er erklæret feministiske, mens andre derimod er meget kritiske over for feminisme. En anden væsentlig forskel er, hvorvidt mandeorganisationer er sekulære, eller om de er religiøse eller spirituelle. Vestlige mandeorganisationer, der fokuserer på selvhjælp og terapeutisk udvikling, henviser ofte til religiøse eller spirituelle idéer, mens manderettighedsaktivister, hvis primære fokus er politisk, er mere sekulære.

Mandebevægelsernes historie

Vestlige mandebevægelser opstod og udviklede sig fra 1970’erne og frem som respons på kvindebevægelsens fremkomst. I 1970’erne foregik dette først og fremmest gennem organisering af mandegrupper, der mødtes for at skabe fælles bevidstgørelse om særligt skadelige kønsroller for både mænd og kvinder, samtidig med at der blev udtrykt støtte til kvindebevægelsens kritik af patriarkalske samfundsstrukturer.

I Danmark opstod en socialistisk mandebevægelse i 1974-1975 med direkte inspiration fra rødstrømpebevægelsen, især med hensyn til et socialistisk syn på samfundet og oprettelsen af talrige basisgrupper, hvor mænd både udvekslede private erfaringer og diskuterede politik.

Allerede fra midten af 1970’erne blev flere af de engagerede i datidens mandebevægelser også kritiske over for feminisme og særligt den idé, at mænd er overordnet set mere privilegerede end kvinder, ved at fremhæve områder, hvor mænd angiveligt er dårligere stillet. F.eks. blev den amerikanske politolog Warren Farrell (f. 1943), som blandt andet skrev bogen The Liberated Man i 1974 og var indflydelsesrig i den amerikanske mandebevægelse, mere og mere kritisk over for feminisme i slutningen af 1970’erne.

Manderettighedsaktivisme

Fra 1970’erne og frem opstod flere og flere faderorganisationer såsom den danske Foreningen Far (etableret i 1977), som fokuserede på mænds rettigheder under skilsmisse og i konflikter om forældremyndighed. I 1980'erne og 1990'erne begyndte mandebevægelser, særligt i USA, i højere grad at fokusere på mænds rettigheder inden for forskellige samfundsområder med organisationer som Men’s Rights, Inc (etableret i 1977) og the National Congress for Men (etableret i 1980).

Denne slags mandebevægelse er kendt som manderettighedsaktivisme og er ofte kritiske over for feminisme, hvis ikke direkte afvisende. Det er især inden for manderettighedsaktivisme, at der ses en spejlvending af feministiske begreber og idéer, som når den indflydelsesrige forfatter Herb Goldberg (1937-2019) hævder i bogen The Hazards of Being Male: Surviving the Myth of Masculine Privilege (1976), at vi lever i et overvejende matriarkalsk samfund.

Mandefrigørelse

Inden for mere individualistiske og selvhjælpsorienterede mandegrupper tales der også om mandefrigørelse som et nyt ideal at stræbe efter. Det gælder især inden for den såkaldte mytopoetiske mandebevægelse, der startede i USA i 1980’erne. Denne bevægelse består primært af selvhjælpsgrupper, hvor der ofte bliver udtryk kritik af det moderne samfund og maskuline kønsstereotyper, men samtidig bliver fokuseret på selvudvikling gennem mandefællesskaber.

Bevægelsen er inspireret af Carl Gustav Jungs psykoanalyse og henviser ofte til myter, eventyr og mandlige arketyper såsom krigeren i terapeutiske gruppesamtaler, hvor der også indgår meditation og trommer. Den mytopoetiske bevægelse har ofte været udsat for kritik fra særligt feministiske intellektuelle for angiveligt at være for apolitisk og for ikke at fokusere nok på kvinders undertrykkelse.

Mandebevægelser i 2000-tallet

Siden årtusindskiftet har mandebevægelser spredt sig verden over, blandt andet i Indien, og mange mandegrupper og mandeorganisationer er begyndt at organisere sig primært på online platforme. Det gælder især de anonyme fora på populære platforme som Reddit, 4chan og 8chan, hvor særligt unge mænd deler erfaringer og perspektiver på forholdet mellem mænd og kvinder i nutidens samfund. De løse forbindelser mellem sådanne fora, hvor der ofte deles og forstærkes et misogynt syn på kvinder, betegnes ’manosfæren’.

Fra 2010’erne og frem er manderettighedsaktivisme også blevet mere udbredt som reaktion på fjerdebølgefeminisme og MeToo-bevægelsen. Denne form for manderettighedsaktivisme hævder, at mænd er stigmatiserede og forfulgte som konsekvens af et overdrevent fokus på seksuelle krænkelser og overgreb.

Danske mandebevægelser

Aktive Fædres logo. Denne forening blev stiftet i 1997 i og sigtede mod at styrke forholdet mellem fædre og børn gennem rådgivning, fælles aktiviteter for fædre med småbørn samt politisk arbejde, fx at arbejde for bedre orlovsmuligheder og samværsret.

.

Danmark er et godt eksempel på, at forskellige mandebevægelser ofte følger modstridende ideologier og dagsordener.

Især NGO’en Manderådet har siden 2018 fremmet en ny manderettighedsaktivisme, der er meget kritisk over for nutidig feminisme, og som kan betegnes som antifeministisk.

Samtidig findes der også en feministisk mandebevægelse i form af grupper og organisationer, som anser deres arbejde for at ligge i forlængelse af den feministiske bevægelse. Disse tæller især Forum for Mænds Sundhed (etableret i 2004), som arbejder for at sætte fokus på mænds manglende ligestilling inden for sundhedsområdet, DareGender (etableret i 2016), som sætter kritisk fokus på kønsstereotyper og skaber fællesskaber for drenge og mænd, og Dansk Mandesamfund (etableret i 2020), som arbejder bredt for at fremme mænds ligestilling.

Derudover findes der også stadig selvudviklingsorienterede mandeorganisationer i Danmark såsom Maniphesto, der ofte ikke forholder sig direkte til politiske spørgsmål, og derfor ikke tydeligt kan betegnes som feministiske eller antifeministiske.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig